Previous Page  203 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 203 / 290 Next Page
Page Background

198

denne Sag i Bero, da den ikke kunde anbefales i den foreliggende Form.

Bekostningen vilde blive langt større end angivet, Lokale vilde ikke kunne

faas, og man kunde heller ikke gøre Regning paa Indsendelse af Præparater

til en saadan Institution. For Videnskabens Skyld maatte den størst mulige

Koncentration af Apparaterne tilstræbes, og Sagen hørte derfor under

Universitetet.

En Sag af almen Interesse kom for, da der i November 1842 oplæstes en

Skrivelse fra alle Hovedstadens Apotekere med Undtagelse af en eneste,

Apoteker

Groth

paa Waisenhusets Apotek, i hvilken de beklagede sig over, at

nævnte Apoteker solgte sine Varer, efter hvad Rygtet sagde, langt under den

almindelige Takst. Der var meget delte Meninger om, hvad man skulde gøre

ved denne Anklage. At Groth havde handlet ukollegialt ved at slette de gamle,

rigtigt beregnede Priser paa Medicinflaskerne var man enig om, men flere

mente at denne Sag slet ikke kom Selskabet Philiatrien ved, men derimod de

af Medlemmerne, der var praktiserende Læger. Her i Landet havde man

iøvrigt ingen Bestemmelser, der forbød at sælge under Taksten. Alle andre

Købmænd kunde sætte deres Priser ned og i Preussen var Undersalg tilladt.

Enighed om hvad man skulde gøre, kunde ikke naas, og saa indkaldte man

til en ekstraordinær Generalforsamling, for at faa Stillingen klaret. Der var

ogsaa i den foreløbige Diskussion fremført mærkelige Modsætninger mellem

Prisen hos Apotekerne og hos Kolonialhandlerne, hvor mange Ting

kunde faas.

Det Forslag, der var stillet, var udgaaet fra

Kay ser

og begyndte ganske

gemytligt med at paapege, »at Apotekerne her i Byen nu for Tiden kappes

om at undersælge hinanden,« hvad der medførte, at de Fattige for en Gangs

Skyld kunde faa Medicin til rimelige Priser. Senere blev Tonen mere alvorlig,

og han viste hvilke Misligheder der gik i Svang og at Aarsagen var, at Taksten

ikke fastsatte noget Minimum for Prisen. Han foreslog, at Philiatrien skulde

lade Skrivelsen være hvad den var og undersøge Apotekerforholdene paa bred

Basis, f. Eks. ved »at give en Fremstilling af Apotekervæsenets nuværende

Tilstand hos os, fremhæve dets Mangler og gøre Forslag til hensigtssvarende

Forbedringer.« Naturligvis skulde en Komité paa 3 Medlemmer tage Affære,

og den skulde bringe Sagen til Afslutning snarest muligt. Dette Forslag blev

nu stærkt kritiseret fra flere Sider, bl. a. fordi det ikke nævnede Taksten og

Mislighederne ved Salget. Desuden var der andre Ting, som man nødvendig

maatte komme ind paa f. Eks. Privilegiernes Væsen, Kontrol med Apotekerne

og lignende og

Hornemann

fandt derfor Lydhørhed for et Forslag om at

nedsætte »en Komité til at udarbejde Forslag til hensigtssvarende Forbed­

ringer ved vort nuværende Apotekervæsen, navnligen til at tage Taksten og

de dermed forbundne Spørgsmaal i nærmere Overvejelse.« Komitéen kom saa

til at bestaa af

Kayser, Fenger

og

Hornemann.

Den nedlagde dog sit Hverv

(30. Juli 1844), den havde ikke kunnet overkomme Arbejdet og der var i