Previous Page  207 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 207 / 290 Next Page
Page Background

202

Jylland udsattes, hvorimod der var Sandsynlighed for, der vilde blive oprettet

flere smaa Detentionsanstalter, der kun var daarlige Erstatningsmidler (

22

).

Baade Selmer og Hiibertz protesterede og denne sidste henvendte sig til

Philiatrien om Støtte, idet han foreslog at indgaa med en Forestilling til

Regeringen mod det Forslag at oprette flere mindre Daareanstalter, som var

indkommet for de jyske Provinsialstænder og at indgaa med en Petition til

Stænderforsamlingen i Roskilde angaaende denne Sag. Hiibertz, der rede­

gjorde for Sagens Udvikling, mindede om tidligere Møder, paa hvilke man

havde drøftet dette Spørgsmaal; der havde alle været enige om, at en Foran­

dring havde været nødvendig, mange havde ønsket den gennemført straks,

nogle endda for enhver Pris. Efter hans Mening skulde Sagen tages i sin

Almindelighed, for at Interessen kunde vækkes og Regeringen blive gjort

opmærksom paa, at Forandringen var nødvendig og Trangen til den dybt

følt. Senere kunde man saa indsende et Andragende til Roskilde Stænder­

forsamling og derved fremme Sagen. Nu var den kommet i en forkert Gænge,

idet det var bleven paalagt de Hospitaler, der ikke var indrettede paa at huse

Sindssyge, at indrette »Opbevaringssteder« til dem, efter deres Midlers Stør­

relse, og at Sagen lagdes i Amtsraadenes og Kommunalbestyrelsernes Hænder.

Diskussionen viste, at man var meget uenig om, hvad Meningen var med

det, der var vedtaget i Stænderforsamlingen i Viborg. Kommuner og Amter

havde saa faa Penge, at der neppe vilde blive mange af de smaa Anstalter,

og ingen vidste om Staten vilde antage sig Sindssygevæsenet eller blot nøjes

med Tilskud. Hiibertz gjorde sig ogsaa til Talsmand for, at den pekuniære

Side slet ikke kom Philiatrien ved, man maatte holde sig til den viden­

skabelige. Det var man enig om, og man besluttede ikke at henvende sig til

Kongen, men at indgaa med et motiveret Andragende til Stænderne.

Skønt Hiibertz sammen med Hornemann og Brion kom til at danne en

Komité til at redigere Andragendet, skete der dog det mærkelige, at han faldt

fra, idet han foretrak selv at sende Stænderne et. mere detailleret Forslag

end det Udkast, som man var bleven enig om og som oplæstes af Hornemann

paa Mødet 15. Oktober og som kaldtes

Om Daarevæsenets Reorganisation.

Efter en Indledning opfordrer det Stænderforsamlingen til at indgaa til

Kongen med en Petition om at tage Manglerne ved Daarevæsenet og Trangen

til en Reform af det under Overvejelse og at foranledige, at det blev reorga­

niseret i sin Totalitet efter ensartede Grundsætninger, saa at Forslag derom

kunde forelægges næste Stænderforsamling. Til Forslagets Udarbejdelse

skulde benyttes sagkyndig Lægehjælp og det skulde offentliggøres nogle

Maaneder inden Stænderne samledes. Desuden hævdede man, at der ikke

maatte oprettes flere af de smaa Anstalter eller gøres Forandringer af nogen

Art i Tilstanden, før Reformen skulde gennemføres (23).

Komitéen havde ogsaa udtalt, »at der maatte gives de studerende Anled­

ning til ved Københavns Universitet at lære Psykiatrien at kende som en egen