207 / 290
202
Jylland udsattes, hvorimod der var Sandsynlighed for, der vilde blive oprettet
flere smaa Detentionsanstalter, der kun var daarlige Erstatningsmidler (
22
).
Baade Selmer og Hiibertz protesterede og denne sidste henvendte sig til
Philiatrien om Støtte, idet han foreslog at indgaa med en Forestilling til
Regeringen mod det Forslag at oprette flere mindre Daareanstalter, som var
indkommet for de jyske Provinsialstænder og at indgaa med en Petition til
Stænderforsamlingen i Roskilde angaaende denne Sag. Hiibertz, der rede
gjorde for Sagens Udvikling, mindede om tidligere Møder, paa hvilke man
havde drøftet dette Spørgsmaal; der havde alle været enige om, at en Foran
dring havde været nødvendig, mange havde ønsket den gennemført straks,
nogle endda for enhver Pris. Efter hans Mening skulde Sagen tages i sin
Almindelighed, for at Interessen kunde vækkes og Regeringen blive gjort
opmærksom paa, at Forandringen var nødvendig og Trangen til den dybt
følt. Senere kunde man saa indsende et Andragende til Roskilde Stænder
forsamling og derved fremme Sagen. Nu var den kommet i en forkert Gænge,
idet det var bleven paalagt de Hospitaler, der ikke var indrettede paa at huse
Sindssyge, at indrette »Opbevaringssteder« til dem, efter deres Midlers Stør
relse, og at Sagen lagdes i Amtsraadenes og Kommunalbestyrelsernes Hænder.
Diskussionen viste, at man var meget uenig om, hvad Meningen var med
det, der var vedtaget i Stænderforsamlingen i Viborg. Kommuner og Amter
havde saa faa Penge, at der neppe vilde blive mange af de smaa Anstalter,
og ingen vidste om Staten vilde antage sig Sindssygevæsenet eller blot nøjes
med Tilskud. Hiibertz gjorde sig ogsaa til Talsmand for, at den pekuniære
Side slet ikke kom Philiatrien ved, man maatte holde sig til den viden
skabelige. Det var man enig om, og man besluttede ikke at henvende sig til
Kongen, men at indgaa med et motiveret Andragende til Stænderne.
Skønt Hiibertz sammen med Hornemann og Brion kom til at danne en
Komité til at redigere Andragendet, skete der dog det mærkelige, at han faldt
fra, idet han foretrak selv at sende Stænderne et. mere detailleret Forslag
end det Udkast, som man var bleven enig om og som oplæstes af Hornemann
paa Mødet 15. Oktober og som kaldtes
Om Daarevæsenets Reorganisation.
Efter en Indledning opfordrer det Stænderforsamlingen til at indgaa til
Kongen med en Petition om at tage Manglerne ved Daarevæsenet og Trangen
til en Reform af det under Overvejelse og at foranledige, at det blev reorga
niseret i sin Totalitet efter ensartede Grundsætninger, saa at Forslag derom
kunde forelægges næste Stænderforsamling. Til Forslagets Udarbejdelse
skulde benyttes sagkyndig Lægehjælp og det skulde offentliggøres nogle
Maaneder inden Stænderne samledes. Desuden hævdede man, at der ikke
maatte oprettes flere af de smaa Anstalter eller gøres Forandringer af nogen
Art i Tilstanden, før Reformen skulde gennemføres (23).
Komitéen havde ogsaa udtalt, »at der maatte gives de studerende Anled
ning til ved Københavns Universitet at lære Psykiatrien at kende som en egen