Hoveder og Masser af Ben og med Stolthed til sidst fremviser sit kæreste
Barn: en Guldfisk med opadkrummet Hvirvelsøjle. Da var det sublime naaet
og ingen havde et Ord at sige.
Ganske paafaldende er det at se, hvor mange af Foredragsholderne, der
egentlig hørte hjemme i det kgl. medicinske Selskab. Der mangler næsten
intet af dettes berømte Navne, og man faar det Indtryk, at de unge Læger
ikke tilnærmelsesvis spillede den Rolle, de oprindelig havde tænkt sig, og at
Adskillelsen mellem de to Selskaber var en ganske kunstig, selv om den op
rindelig havde haft sin Berettigelse.
196
Ved Resolution af 7. Juli 1840 bestemtes det, at Bidstrupgaard skulde til
høre Københavns Kommune og at Hospitalet der skulde benyttes til Ind
læggelse af afsindige, men det bestemtes rigtignok tillige, at ogsaa afsindige,
der ikke hørte under København, skulde kunne modtages der mod passende
Betaling, og at der skulde oprettes Anstalter for Sjælland, Møen og Lolland-
Falsters Stift, bestemte til de Patienter, der ikke var egnede til Optagelse i
Bistrup. Selv om disse Bestemmelser var meget mangelfulde og i flere Hen
seender ikke heldige, rejste de dog Sindssygespørgsmaalet her i Landet, og
Philiatrien, der altid havde Øret aabent for hvad der var oppe i Tiden, udsatte
da 1841 en Prisopgave om
hvilke Forholdsregler kunne ønskes trufne saavel
fra det offentliges Side, som af private for at til Veje bringe en bedre Behand
ling og Forplejning af Sindssvage i det egentlige Danmark?
Andre Ting var
ogsaa bragt i Forslag, saaledes en Skildring af de nyere patologisk-somatiske
Undersøgelser over Blodet og deres Indflydelse paa Patologi og Terapi, en
Beskrivelse af den danske Medicinalforvaltning og flere andre, men denne
valgtes, aktuel som den var. Man saa imidlertid tydeligt, at Opgaven, som
Ordlyden var stillet, kunde foranledige Besvarelser af saare forskellig Art,
og man præciserede derfor, at man ønskede, at de konkurrerende vilde under
søge Midlerne til ved pludseligt indtrædende Afsindighed hurtig at kunne
anbringe de syge paa en saadan Maade, at baade det øvrige Samfund sikredes
mod dem, og at der blev sørget for deres Helbredelse, og endvidere paa hvor
ledes man kunde lette de syges Adgang til Behandling og Forplejning i det
senere Forløb, navnlig hvorledes man skulde skaffe de inkurable nogenlunde
Livsbetingelser. Ligeledes ønskede man, at der skulde tages fortrinligt Hensyn
til hvorvidt de allerede bestaaende Stiftelser kunde benyttes og med hvilke
pekuniære Opofrelser de kunde udvides og forbedres efter Tidens Krav, samt
hvilken Andel af disse Foranstaltninger, man maatte ønske og tillige kunde
vente overtagen af Privatmænd.