196 / 290
191
Præses og Sekretæren kun skulde vælges blandt Medlemmer, der havde
været mindst et Aar i Selskabet og at Proponenten skulde indlede en Dis
kussion om den proponerede, inden han blev optaget.
Det er tidligere anført, hvorledes Philiatrien vaagede over Besættelsen
af ledige og nyoprettede Embeder, som den fordrede averterede og helst
besatte gennem fri Konkurrence. Flere Tilfælde end det nævnte (S. 174)
havde efterhaanden foreligget og Diskussionen rejstes igen, da der var Tale
om at ansætte Levy ved Fødselsstiftelsen som fast Plejebømslæge, en Stil
ling i hvilken han havde været midlertidig ansat et Aars Tid (14). Da det
syntes som om Sagen skulde ordnes under Haanden, udtalte
Ballin
i Mødet
21. Maj 1839 sig misbilligende om det Princip i Følge hvilket man oprettede
nye Poster og med det samme foreslog deres Besættelse, idet han trdede, at
denne burde ske enten ved en Konkurrence eller i det mindste ved en Bekendt
gørelse, at en saadan Post eksisterede, saa at den kunde søges af flere. Han ind
rømmede gærne, at i det Tilfælde, som nylig var frændet, maatte den, paa
hvem Valget var faldet, anses for meget kvalificeret, men Principet var og
blev forkasteligt. I det næste Møde var
Levy
meget misfornøjet med, at man
havde gjort hans intenderede Ansættelse til Genstand for et misbilligende
Foredrag, endda paa et Møde, hvor han ikke var til Stede, og han søgte ved
en historisk Fremstilling af Sagens Gang at retfærdiggøre Stiftelsens Direk
tions Fremgangsmaade. Men det lykkedes ikke at overbevise Forsamlingen.
Flere Medlemmer støttede Ballin, andre Levy og Forhandlingsprotokollen
udtaler, at »vistnok var denne interessante Fremstilling af tildels hidtil
ukendte Forhold Anledning til at den hele Sag blev set i anden Belysning,
end det dæmpede Mørke, hvori Autoriteters Foranstaltninger ofte ej kunne
andet end staa for de uindviede, men man maatte beklage, at flere med
virkende Forholds delikate Natur ej tillod en fuldkommen Afdækning for
en større Forsamling.«
En udmærket Lejlighed til atter at træde i Forbindelse med den store
Offentlighed fik Philiatrien, da Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug i
Januar 1840 henvendte sig til det, for at formaa det til at rejse Ædruelig -
hedsspørgsmaalet. I Trykkefrihedsselskabet var oprettet en Skriftkomité og
til denne havde en Overlærer
Olsen
(15) henvendt sig for at foranledige at
Hovedstadens Læger i Fællesskab skulde anstille en Undersøgelse om de Prin
ciper, man skulde gaa ud fra, naar man vilde modvirke de skadelige Følger af
Brugen af spirituøse Drikke. Det, der var Tale om, var dels at udgive et Skrift,
dels at undersøge Muligheden af at oprette Ædruelighedsforeninger. Selskabet
fremsendte en lang Redegørelse fra Overlæreren, der blandt andet omtalte,
at Regimentskirurg Djørup tidligere havde gjort sig til Talsmand for et
maadeholdent Alkoholforbrug (16). I det følgende Møde refererede Præses,
Iævy,
Stillingen i Amerika, hvor Temperance-Selskaberne havde gjort stor
Nytte og foreslog Sagen henvist til en Komité. Dette gik man ogsaa ind paa,