194 / 290
189
disse Aar skal anføres, at det blev omtalt, at en Læge Thomsen (13) var bleven
mulkteret med 10 Rigsdaler af Hof- og Stadsretten for at have udstedt to
Dødsattester over Patienter, som han aldrig havde set. En anden var bleven
tiltalt for at have forgivet en Tyfuspatient. Det var Enken, der anlagde Sag
et Aar efter Mandens Død, og hun kunde fremlægge som corpus delicti en
Recept paa acid. sulph. conc., der skulde gives med 20 Draaber ad Gangen i
Havresuppe. Ogsaa
Mads Christensens
Udnævnelse til Overmedikus paa Alm.
Hospital diskuteredes. Den havde vakt alles Uvilje, bemærker Forhandlings
protokollen tørt. Sagen var den, at Christensen af Samtiden ikke betragtedes
som kvalificeret, navnlig i Forhold til S. M. Trier, der var særdeles anset.
Ikke desto mindre viste han sig snart som en udmærket klinisk Lærer og en
fortræffelig Overlæge, der paa flere Maader bragte den daglige Hospitals-
gærning ind i et moderne Spor. Ogsaa som Medudgiver af »Hospitalsmed-
delelser« og som videnskabelig Forfatter blev han senere skattet højt. — At
Philiatriens Medlemmer kun havde et medlidende Skuldertræk tilovers for
»nogle danske Læger, rige paa Ordener og Titler«, der gjorde sin Opvartning
hos Livlægen for en russisk Storfyrste, der var paa Besøg i København, kan
vel regnes for en Selvfølge.
Efterhaanden var Philiatrien bleven kendt ogsaa udenfor Landets Grænser,
og det kunde ventes at udenlandske Læger kunde ønske at blive optaget som
Medlemmer. Dette skete første Gang i 1838, da en Dr.
Lessing
i Berlin over
sendte sin Handbuch der Geschichte der Medicin. Man maatte desværre svare
ham, efter lange Overvejelser, at det var imod Lovene og Fundatsen at optage
Udlændinge. I Oktober 1839 sendte Lessing sin
Paracelsus, sein Leben und
Denken,
i hvilken han med Daddel og Ringeagt omtalte Dr.
A. F. Bremers
Dis
putats om det samme Emne, skønt han i meget udstrakt Grad havde benyttet
den. En sjælden Gang kunde Udlændinge dog komme til at holde Foredrag.
Saaledes talte Dr.
Egeberg
fra Kristiania 13. November 1838 om den Kur, som
Priessnitz i Gråfenberg i Schlesien anvendte, men han overbragte rigtignok
tillige en Invitation til at samles med Naturforskere og Læger fra det øvrige
Skandinavien i Goteborg i Juli 1839. Andre Gæster kunde man ogsaa have;
saaledes foreviste en ung Mekaniker i Januar 1839, en af ham opfundet Seng
for Frakturister, hvor Madrassen, paa hvilken Patienten laa, skulde kunne
skiftes og Urin og Ekskrementer bortfjærnes, uden at foraarsage nogen Uro
eller Rystelse af den syge. Selskabet kunde imidlertid ikke bifalde den Idé,
som Konstruktøren havde haft, at lade Patienten synke gennem Madrassen,
der kunde skilles ad paa langs, ned paa en anden, der var skudt ind. Da Sengen
vilde koste 150—200 Rbdlr. vilde den neppe blive almindelig anvendt. Man
vilde derfor heller ikke tegne Aktier i den, men besluttede at sende Opfinderen
5 Rbdlr. for det Besvær, han havde haft. Mekanikeren viste i samme Møde
ogsaa en af ham konstrueret Redningsstige ved Ildebrandstilfælde, men den
tog man ikke Stilling til.