189 / 290
184
Overproduktion fandtes i alle Lande og Adgangen til at praktisere besværlig
gjordes overalt.
Paa et Punkt — Barberamterne — kunde der være Vanskeligheder for
en Sammensmeltning. Forholdene var dem vedrørende noget uklare. I For
ordningen af 1785 var deres Virksomhed fastslaaet og begrænset til »i det
højeste« at barbere, aarelade, trække Tænder ud og sætte Klyster, men den,
der vilde købe et Amt og udøve Kirurgi skulde først være prøvet af Akademiet
og ved et Testimonium erklæret duelig. Dette berettigede til medicinsk og
kirurgisk Praksis dog uden at besidde et Barberamts Rettighed. Herved havde
man søgt at tilintetgøre Forbindelsen mellem Kirurgien og Barbervæsenet,
men Bestræbelsen ophævedes ved en ny Forordning af 1786, der paabød, at
man ikke maatte købe noget Barberamt eller nyde Amtsrettighed i Køben
havn, uden at man havde taget den nævnte kirurgiske Eksamen og faaet
Testimonium. Ved dette mærkelige Reskript aabnedes Vejene for alle Stym
pere til at nedsætte sig som Amtskirurger uden at have været i Barberlære, og
Akademiet blev tvunget til at aabne sine Læsesale for en Hob uvidende
Barbersvende, efter hvis mangelfulde Kundskaber Forelæsningerne maatte
afpasses. Spørgsmaalet blev nu, om det, for Fremtiden at udelukke de ustude
rede fra den medicinske Læreanstalt, var en Krænkelse af Barberlavets
Rettigheder. Programmet svarer ikke direkte herpaa, men hævder, at der
ingen Forurettelse sker, hvis man henviser Barbererne til deres oprindelige
Virkeomraade: Barbering, Aareladning, Tandudtrækning, Igler og Klyster, og
indskrænker Lavsmestrenes Antal til de lovbefalede 21, samtidig med Ad
gangen formenes alle andre end de oplærte Svende, altsaa ogsaa den nye
Læreanstalts Kandidater. Barberernes Oldermand,
Wilster,
sluttede sig hertil,
navnlig fordi han vilde foretrække en selvstændig Barbereksamen for den
fuldstændige kirurgiske.
Programmet ender med et Forslag til Oprettelsen af en fælles Lægeskole,
normeret med 13 Lærere, der skulde forberede til en for Kirurger og Medi
cinere fælles Eksamen. En Del nye Fag skulde doceres, deriblandt af
Specialiteter: Gynækologi, Pædiatri og Ophthalmologi. Visse Fag, f. Eks.
medicinsk Kemi og Botanik skulde henlægges under andre Fakulteters Pro
fessorer og endelig skulde Akademiets og Universitetets Samlinger og Biblio
teker forenes. Paa et Punkt vilde man gennemføre en radikal Reform: Under
visningen skulde foregaa paa Dansk. Fakultetets Latin skulde forsvinde og
noget Hensyn til Holstenerne skulde fremtidig ikke tages.
Den ældre Skoles Svar paa Programmet fremsattes af O. Bang (11). Han
sluttede sig for Sagens Skyld i det hele og store til, hvad Mansa og Levy
havde udtalt, men havde rigtignok forskellige Anker. Først og fremmest
afviste han Tanken om, at der skulde være nogen Skinsyge mellem Akademiet
og Fakultetet, det blev blandt andet modbevist ved, at de tidligere Forsøg
paa at faa en Sammensmeltning i Stand alle var udgaaede fra Fakultetet.