193 / 290
188
Samtidig blev det foreslaaet, at udsætte et-Aars Prisopgaver, men den Tanke
gik man bort fra. Derimod bestemte man, at der, hver Gang et patologisk
anatomisk Præparat var demonstreret, skulde nedsættes en lille Komité paa
3 Mand til at affatte en Beretning om det foreviste. Dette vedrørte dog det
daglige indre Liv og vakte derfor kun ringe Diskussion. Interessen var langt
større for de Sager, der pegede udad mod offentlige Forhold. Saaledes da
Levy og Hansen, 25. April 1837, meddelte, at de havde indsendt et Forslag til
Sundhedskollegiet om at udarbejde en Fremstilling af Danmarks civile
Medicinalforfatning, at de havde andraget paa litterær og pekuniær Støtte og
ønsket en Autorisation til at forlange de nødvendige Data (navnlig Personalia)
fremskaffede, især for de medicinske og juridiske Embedsmænds Vedkom
mende. Kollegiet havde imidlertid svaret, at det ikke var kompetent til at give
Autorisationer, men at det gærne vilde yde den anden ønskede Støtte. Sagen
blev derefter henlagt. — Resolutionen om Akademiets og Fakultetets Sam
mensmeltning diskuteredes 13. Juni 1837 og i September samme Aar oplæstes
Sundhedskollegiets Skrivelse til Apotekerne om, at de fremtidig ikke maatte
sende Lægerne Nytaarsgaver.
Hidtil havde Selskabet kun udsendt mere eller mindre polemiske Arbejder,
men paa Generalforsamlingen i Oktober 1837 fremsatte Regimentskirurg
Muller
den Tanke, at man skulde udgive Forhandlingerne, og den blev straks
anerkendt, idet der paa det næste Møde blev nedsat en Komité, bestaaende af
Muller, Mansa, Levy, Trier og Djorup, til at gennemgaa Forhandlings
protokollerne og se hvad der egnede sig til Udgivelse. I December aflagdes
der Beretning og man fandt, at da Hovedbestanddelen af Forhandlingerne
havde været Demonstrationer af Præparater og Kasuistik, vilde en Udgivelse
af »Acta« blive altfor besværlig for de enkelte, og man foreslog derfor at dele
Tilfældene i 11 Klasser og at udvælge en eller to blandt Medlemmerne til at
bearbejde Materialet i hver Klasse for sig. Dette blev vedtaget og Klasserne
blev følgende: 1. Hjærne-Rygmarvssygdomme (Hornemann og Dahlerup),
2. Hjærtesygdomme (Trier), 3. Nyresygdomme (Schytz), 4. Lever- og Milt
sygdomme (Ballin), 5—
6
. Mave-Tarmsygdomme samt Volvolus og Intussus-
ception (Mansa, Levy, Ahrensen), 7. Uterin- og Genitalsygdomme (Muller),
8
. Ekstrauteringraviditeter (Hansen), 9. Aneurismer (Djørup), 10. Sygdomme i
Bensystemet (Thrue), 11. Intoksikationer (Hoppe). Ved Delingen var der taget
skyldigt Hensyn til, hvad der var forevist i de forløbne Aar.
Generalforsamlingen viser, at man nu søgte ind i de Baner, andre Sel
skaber fulgte. Regnskabet indføres i Protokollen og viser at man ejede 11
Rbdlr., 2 Mark og 10 Skilling samt 300 Rbdlr. i Obligationer. Medlemsantallet
var 31 og man vedtog den Lovændring, at nye kun kunde optages med Halv
delen af de til Stede værendes Stemmer.
Den Opgave, man oprindelig havde stillet sig, at passe paa Kollegernes
Adfærd og Vandel, varetog man flittigt. For blot at nævne nogle Sager fra