190 / 290
185
Dernæst fandt han, at Programmet burde have taget alle de tidligere Forslag
til Sammenslutning op. Der havde været flere og ikke en Gang hans eget af
1829, der var vel kendt, skønt det aldrig havde været offentliggjort, var nævnt,
og det lignede endda Philiatriens Forslag i flere Henseender. Bangs Ind
vendinger, der fremsættes i en Anmeldelse af Programmet, formes nu som
en Sammenligning af hans eget Forslag og Philiatriens, idet Bangs gaar ud
paa at begge Anstalter opretholdes, at Fagene fordeles baade til Akademiets og
Fakultetets Lærere, at Ledelsen skulde være fælles og at begge skulde for
berede til en fælles afsluttende Eksamen. Ordningen var dog kun tænkt som
en Overgang til en senere fuldstændig Sammenslutning. Kritiken var i det
hele velvilligt holdt, men den knæsatte en delvis anden og vel ringere Ord
ning, end den Philiatrien ønskede, og Komitéen, der havde med Programmet
at gøre, besluttede derfor at tage til Genmæle og udsendte et lille Skrift, der
hed:
Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Etatsraad O. Bangs Anmeldelse
af Selskabet Philiatriens Program.
I det tog man i en meget bestemt Form
Bangs Anker op og viste, at man ikke havde kunnet drøfte alle tidligere
fremsatte Planer, fordi ingen af dem var fuldstændig og mange kun løse
Skizzer. Flere af dem, der ikke var bleven trykte, var kun laante med Diskre-
tionsløfte. Hvad Skinsygen og de personlige Hensyn angik, saa vistes det ved
Citater, at Philiatrien havde Retten paa sin Side. Prof. Gundelach-Møller skrev
om »den ikke altid videnskabelige Strid«, der førtes mellem Akademiet og
Fakultetet, og værre var, at selve Etatsraad Bang kunde anføres. Da Univer
sitetets medicinske Auditorium indviedes 7. November 1836 (altsaa samtidig
med Programmets Fremkomst) holdt Bang et Indledningsforedrag til de
medicinsk-praktiske Forelæsninger og Øvelser, og han sagde da »selv om den
Mur, som for et halvt Aarhundrede siden hos os blev rejst i Gudindens
(Hygæas) Tempel, selv om den paa sin skrøbelige Grund, støttet paa vak
lende Piller, endnu i flere Aar skal forlænge Vejen til hendes Højalter og
endnu lede mange forbi det allerhelligste.« Resten af Bogen er en Kritik af
Bangs Forslag, der kun er en halv Forholdsregel. Ingen havde hidtil haft
Mod at foreslaa Skridtet taget helt ud. Som Svar sendte Bang derefter de
unges Selskab følgende, for ham meget typiske Brev.
Fred. Hosp., den 26. Februar 1837.
Havde jeg været en Snees Aar yngre, vilde jeg vist have ilet med at
benytte min Pen til et offentligt Svar paa Philiatriens Bemærkninger
og maaske ladet mig henrive af disses Tone, der i det mindste ikke lyder
som den, hvori jeg skrev min Anmeldelse, til en skarp Gjendrivelse af,
hvad deri forekom mig urigtigt, nu derimod, da en god Sags fremme ligger
mig mere paa Hjertet end mit eget Jeg, skal jeg vistnok afholde mig
fra ethvert Skridt, hvorved jeg maaskee kunde give dens Modstandere
selv det mindste Vaaben i Hænderne eller sætte selv den mindste Plet