186 / 290
181
afgivet til Stænderforsamlingen, men foreløbig kom der ikke noget ud af disse
Skridt. Fremgangsmaaden havde dog vakt Opsigt og blev diskuteret i
Dagspressen (9), hvad der vakte en vis Uvilje blandt Philiatriens Medlemmer.
Allerede i disse Aar er det paafaldende, hvor mange af Medicinsk Selskabs
Medlemmer, der ogsaa er i Philiatrien. Holdes der en interessant Demonstra
tion dér, viser Listen over de tilstedeværende, hvor intimt forbundne de to
Selskaber egentlig var trods alle Lovens Bestemmelser. Og Emner, der havde
Bud til begge Selskaber, ja endog til langt videre Kredse, var der nok af.
I 1836 holdtes der gentagne Gange Foredrag om Vaccinationens Resultater,
hvad der havde aktuel Interesse, da Kopper ikke helt sjældent hjemsøgte de
militære Afdelinger og endda havde været epidemiske i de jyske Regimenter
Aaret i Forvejen. Men den patologiske Anatomi og sundhedspolitiske Sager,
navnlig Forgiftninger dannede dog Hovedhjørnestenene i Philiatriens Virk
somhed. Ganske interessant er det ogsaa, at
Sommer
i 1836 omtaler en Patients
Behandling med Galvanisme, noget, der havde hvilet siden Castbergs Dage.
Resultaterne var dog ikke bedre end nu til Dags.
Det er ovenfor nævnt, hvorledes Bedømmelsen af Selskabets Prisopgave
var faldet ud, men man afskrækkedes ikke af det daarlige Resultat og udsatte
derfor 150 Rbdlr. for Besvarelsen af en ny, der gik ud paa »at oplyse de væsent
ligste Mangler ved det bestaaende Medicinalvæsen i Danmark og at fremsætte
Forslag til deres Afhjælpning.« Man var imidlertid ganske klar over, at denne
Opgave kunde komme til at rejse en Diskussion af ikke helt behagelig Art
og som maaske kunde faa Følger; man tog derfor Brodden af den ved
at tilføje en Bemærkning om » at forsaavidt Spørgsmaalet kunde bringe For
fatteren til at afhandle den i den senere Tid saa ofte omtalte Forening af
vore lægevidenskabelige Læreanstalter, bemærkes, at denne Genstand ej nød
vendig her skal behandles.« Prisopgaven indrykkedes som sædvanlig i
Bibliotek for Læger og Berlingske Tidende, men det lykkedes ingenlunde
at holde sig Tanken om en Sammensmeltning af Læreanstalterne fra Livet,
og det er vel et Spørgsmaal om man virkelig ønskede det.
Levy
fremkom
nemlig den 25. August 1836 med følgende Proposition:
»Medens man overalt her i Landet og navnligen ved vort Universitet
gjør Forberedelser til at feire Reformationens 300-aarige Jubilæum i
Danmark, turde det gunstige Øjeblik maaske være kommet til atter at
bringe vor medico-chirurgiske Foreningssag paa Bane, og at vise, at slig
Reform uden Tvivl var den værdigste Maade til at hellige Mindet om den
Mand, der med Sandhedens og Frimodighedens Fakkel opflammede den
under Pavebullens Aske ulmende Fornuftgeist. Det er denne Tanke jeg
ikke kan undlade at give Liv her i Kredsen af de Mænd, der med saa
megen Iver i Fjor arbejdede for Sagens Fremgang, og som jeg haaber