181 / 290
176
linger, dog mest for at drille det lidt, saaledes som da
Sommer
17. August
1830 fortalte om
Svitzers
Plasterbehandling af Uleera, for at man kunde faa
»et Bevis for, hvad Medicinsk Selskab maatte tage til Takke med.« Kirur
gisk Akademi gik heller ikke Ram forbi (4). Sjældnere var det at man kunde
forene Patologi og Medicina forensis med Hovedstadens Skandalehistorier,
men det skete dog.
Nutzhorn
fortalte saaledes om, at en Læge havde fj ærnet
en Jærnkrog fra uterus paa en Patient, og at det sikkert var et Forsøg
paa at fremkalde kriminel Abort. Ved samme Lejlighed fortaltes det, at en
Læge i København, forklædt som gammel Kone, havde foretaget Punktur af
Ægget for at befri frugtsommelige unge Piger for deres Foster. Han var
imidlertid blevet nødt til at forlade Byen, da Politiets Opmærksomhed var
bleven henledt paa ham (5). Det væsentlige i Forhandlingerne drejede sig
imidlertid om patologisk Anatomi og »Konen Marie« maatte inden Udgangen
af 1830 have 12 Skilling bevilget for hver Gang hun transporterede Præpa
raterne frem og tilbage.
Ved Generalforsamlingen 26. April 1831 maatte Lovene ændres hist og
her. Medlemsantallet blev gjort flydende, man indførte simpel Majoritets-
afstemning ved alle andre Ting end Medlemsoptagelser, og selv overfor
Professorer og Lektorer slappede man Tømmerne lidt. Hvis de var fremmede,
fik de Lov at overvære to Møder i Træk, saafremt de var indført af et Medlem.
Danske akademiske Lærere blev der ikke talt om. Generalforsamlingen søgte
ogsaa paa forskellig Maade at bringe Huset i Orden, Tobaksrygning blev
forbudt ved Møderne, der blev anskaffet et Skab til Protokollen, Papirerne og
Pengene, og der blev truffet Forholdsregler mod dem, der resterede med Kon
tingentet. Paa dette ene Punkt syntes Moralen ikke at have været i Orden,
men snart svigtede den ogsaa andet Steds, for
1
. Maj 1832 maatte man indføre
pligtmæssig Oplæsning efter Tur hver 14. Dag, noget man dog kun vedtog
som Prøve i et Aar.
I Juli 1832 sagde man Lokalet op, da
Mansa
havde skaffet et nyt hos en
Forening
Enigheden
(
6
), hvor man mødtes for første Gang 7. August. Aaret
blev forøvrigt mærkeligt ved, at det bragte Selskabets første udadgaaende
Skridt i Form af en skarp Kritik af Autoriteterne.
Ballin
fremsatte nemlig
nogle Spørgsmaal angaaende den Maade paa hvilken enkelte af Sundheds-
kollegiets Medlemmer optraadte, naar de havde et Embede at besætte. Hoved
indholdet af hans bidske Udtalelser var, at naar Pladsen besattes ved
Konkurrence, maatte privat Bekendtskab og udviste Tjenester ingen Rolle
spille, og mindst af alt Slægtskab. Han sluttede med at spørge, hvor langt
Prædestinationen strakte sig med Hensyn til Sundhedskollegiets Indstillinger,
naar medicinske Embeder skulde besættes. Det kuriøse ved denne Sag var,
at i det mindste en Del af hans Samtid ikke anede, hvad han sigtede til, hvis
M. Salomonsens Optegnelser staar til Troende. Ballin fik heller ikke noget
Svar paa sine Spørgsmaal, men han støttedes stærkt af
Sommer
(og i et
EØDENHAVNS
KOSMJHiiBIBLIOTEKBB