178 / 290
173
Ved en redelig og værdig Opførsel og sand videnskabelig Stræben vilde
man søge at grundfæste og opretholde den Agtelse, der begyndte at vakle.
I en saadan Sammenslutning vilde man meddele hinanden alt hvad der i
Faget kunde være nyttigt (mærkelige Sygehistorier, gjorte Erfaringer, origi
nale Afhandlinger, Udtog af fremmede Arbejder, Raad i tvivlsomme Tilfælde
o. s. v.), og man vilde søge at naa til en Reform af Undervisningen, baade
for saa vidt den angik Eksaminationen og i de rent juridiske Forhold (nye
Forordninger, Forandringer i visse Bestemmelser og lignende). Da Lægens
Stilling i det hele og Publikums Dom over Standen havde Betydning, mente
man nøje at maatte iagttage, hvad der foregik omkring et saadant Selskab,
og man vilde derfor være som en levende Bog over den samtidige Læge
videnskabs Historie. Man skulde derfor meddele hinanden hvad der for
beredtes eller gjordes for Lægevidenskaben og Lægerne, hvilke Sygdomme,
der herskede, mærkelige Sygehistorier og Dødsfald, hvilke Midler der særlig
anvendtes af en eller anden Læge og endelig Skildringer af og Dom over
enkelte Lægers Moralitet og Duelighed og enkelte Begivenheder, som karak
teriserede forskellige Lægers Personlighed. Nu var der jo det, at en eller anden
Kollega paa denne Maade kunde komme til at staa i et uheldigt Lys og derfor
var man bleven enig om, at man maatte kunne stole paa hinandens Tavshed
og selve Dadlen maatte man fremføre paa en saadan Maade, at Sandheds
kærligheden ikke skulde kunne drages i Tvivl. Dette kunde man ikke gennem
føre uden at Medlemmernes Navne blev holdt hemmelige, og det maatte heller
ikke vides, hvad der skulde forhandles. En Komité skulde sørge for at offent
liggøre Forhandlingerne, og alt i alt skulde Medlemmerne være saadanne,
der i det mindste ikke manglede Hoved og som besad en Moralitet, paa hvilken
man kunde stole.
Disse Regler, som man oprindelig var blevet enige om og som havde
uddannet sig lidt efter lidt, dannede det Program, som fremsattes af cand.
C. Nutzhorn,
da han,
6
. Maj 1829 Kl. halv otte Aften, havde indkaldt til et
indledende Møde i sin Bolig. Kun seks havde givet Møde, nemlig cand. med.
et chir.
Krohn,
cand. med.
Ballin,
cand. chir.
Dølner,
cand. chir.
Larsen
og
cand. chir.
Ussing.
Man besluttede at stifte Foreningen og at holde ugent
lige Møder paa hvilke der skulde fortælles om Lægevidenskabens Fremskridt
i den forløbne Tid (7 Dage!), oplæse Afhandlinger eller Recensioner over
egne og andres Skrifter, men disse Foredrag skulde ikke være obligatoriske,
det hele skulde være frivilligt, da man forudsatte »at enhver vel leverede
noget, naar han havde noget godt og Ingen skulde forpligtes til at levere
noget Slet.«
De frie Forhold under hvilke Foreningen stiftedes øvede Tiltrækning; der
kom snart nye Medlemmer til, saa at man blev 11 foruden de ovennævnte.
En Udmeldelse fik man straks, idet Krohn maatte trække sig tilbage, da han
var bleven Godslæge paa Brahetrolleborg. Aaret blev iøvrigt som et Prøveaar,