180 / 290
175
foreslaaet til Optagelse, var Lektor eller havde akademisk Borgerret ved et
udenlandsk Universitet, skulde det, inden Voteringen fandt Sted, først afgøres
»om Selskabets øjeblikkelige Trang for denne ene Gang kunde tillade eller
endog fordre, at der gjordes en Undtagelse fra den almindelige Regel.« Man
optog iøvrigt kun saadanne Læger som Medlem, der var duelige og havde
en passende moralsk Karakter, og der fordredes yderligere af dem, »at de
skulde holde en ubrødelig Tavshed i Ting, der i Selskabet ere fortalte og ei
videre maa udbredes,« en Bestemmelse, der snart skulde bringe Selskabet
i Konflikt med Politiet. Hvert Aar skulde det bestemmes, hvor mange Med
lemmer, man vilde have. Optagelsen fandt Sted paa Mødet efter, at man
var bragt i Forslag, men det var ingenlunde let at slippe ind, da der fordredes
2/3
af de afgivne Stemmer ,og disses Sum skulde igen udgøre mindst
2/3
af det samlede Medlemsantal. Var nogen faldet igennem, kunde han først
optages efter et Aars Forløb.
For Embedsmændene gjaldt højst mærkelige Bestemmelser. Præses
maatte kun fungere i 3 Maaneder og Sekretæren kun i én. Der holdtes fire
Generalforsamlinger, en paa det sidste Møde i hvert Kvartal og paa hver af
dem skulde der aflægges Beretning om. det passerede.
I Maj 1834 kunde man omdele de trykte Love til Medlemmerne, hvis
Underskrift fordredes i Forhandlingsprotokollen, hvor Lovene var indførte.
I alt findes 45 Underskrifter dér, stammende fra en længere Aarrække.
Paa Generalforsamlingen 27. April 1830 bestemtes det, at Medlemsantallet
foreløbig skulde være 20 og at Kontingentet skulde være 3 Mark maanedlig.
Nutzhorn
blev Præses og
Ballin
Sekretær. Lovene blev endeligt approberede
den 4. Maj paa et Møde, hvor der desuden holdtes et Foredrag om Medicinal
forholdene i Trankebar og refereredes over fremmed Litteratur.
Allerede i det andet Møde begyndte man at tage Kollegernes Færd under
Behandling.
Ussing
meddelte nemlig, at en Dr.
Troitt(T)
i Vestindien havde
søgt Kancelliet om licentia practicandi, da han havde været Amanuensis i
lamgere Tid, var Dr. med. fra Edinburg og havde forestaaet et medicinsk
Selskab dér. Han havde imidlertid faaet Afslag, da Sundhedskollegiet havde
erklæret, at han tvende Gange var befundet uduelig. Desuden fortalte samme,
at en Dame i 3 Fjerdingaar var bleven behandlet af en yngre Læge for
en Svulst paa Laaret; Lægen havde aldrig set paa den, og nu havde Prof.
Thal erklæret, at det drejede sig om en ulægelig
fungus hæmatodes.
I Proto
kollen er der ikke føjet nogen som helst Bemærkning til disse Oplysninger,
man har maaske knap diskuteret dem, men kun taget dem til Efterretning.
Møderne antog snart en fast Form med talrige Demonstrationer af patolo
gisk-anatomiske Præparater eller Referat af Sygehistorier eller af Indholdet
af Afhandlinger fra udenlandske Tidsskrifter, ganske som man havde gjort
det inden Selskabet var blevet konsolideret eller som i medicinsk Selskabs
første Tid. Nogle Gange søgte man ogsaa sit Stof i dette Selskabs Forhånd-