KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

178

Philiatrien bifaldt disse Spørgsmaals Form og det blev overdraget Sekre

tæren at lade dem offentliggøre i

Dagen

og i

Københavnsposten

(7). Ingen af

Redaktionerne føjede nogen Bemærkning til.

Møderne i Enighedens Lokaler blev kun af kort Varighed, for 20. No

vember 1832 kunde man holde Møde for første Gang i Videnskabernes Sel

skabs Lokale i Christiansborg Slots Sidebygning. Paa Foreningens Vegne

havde Reservekirurg

Mansa

indgivet Ansøgning om Tilladelse til Over-

hofmarskal

Hauch

og havde faaet den bevilget. Den pludselige Fraflytning

foranledigede rigtignok, at man kom til at staa i et lidt skævt Lys overfor

Enigheden, men en meget ærbødig Takskrivelse med Angivelse af Grunden,

at ingen havde vidst noget om det nye Lejemaal før det var i Orden, klarede

Vanskelighederne. Man har sikkert følt sig nu, da man kom til Huse indenfor

Videnskabens Pauluner, men der var, som altid, en Slange i Paradiset, for

paa det første Møde kunde

Bendz

meddele, at Vice-Politidirektøren

Bræstrup

var skredet ind mod Lovenes § 26, der omhandlede Tavshedsløftet, og man

skyndte sig da ogsaa at slette det endnu samme Aften. Det var jo ikke værd

at risikere noget. Overflytningen bragte iøvrigt ingen Forandring i selve

Foreningslivet; man tog straks fat paa de sædvanlige patologisk-anatomiske

Foredrag og Demonstrationer, og da man 7. Maj 1833 afholdt Generalforsam

ling, kunde man stolt se tilbage paa, at der i 51 Møder, der havde været afholdt

i Løbet af det sidste Aar, var meddelt en Mængde Sygehistorier, og at der i

mindst 25 af dem var oplæst Afhandlinger. Man afskaffede paa samme For

samling den tvungne Levering af Foredrag, da Ordningen kun skulde være

gyldig et Aar, og man nedsatte samtidig et Udvalg til Revision af Lovene.

Da denne fandt Sted

. Maj 1834, blev Ændringerne ubetydelige. Formaalet,

der tidligere havde omfattet »alt som vedkommer Læger og Lægevidenskaben«

blev rettet til denne sidste alene. Forbudet mod Professorernes Optagelse

specificeredes til at gælde for Universitetet, det kirurgiske Akademi og Sund

hedskollegiet, og endelig forkastedes Pligtforelæsninger, men nogle af Med

lemmerne maatte love at holde Foredrag i Reserve, hvis man skulde komme

til at mangle Stof paa Mødeaftenerne.

Dette var nu ikke en Vanskelighed, der syntes at kunne true, for i Reglen

havde man snarere for meget, og Demonstrationerne var i højeste Grad af

vekslende. De patologisk- anatomiske blev sikkert til allerstørste Gavn for

Kliniken, de var ogsaa de hyppigste, men desuden blev det næsten et Speciale

at fremvise Misdannelser. En Del stammede fra Veterinærskolen og Sam

lingerne, men der var ogsaa Materiale fra menneskelige Hermafroditer, fundne

ved Operation, og 30. Juli 1833 kunde man endog fremvise

Maria Gottlieb,

der var en Mand og om hvis Levned man kunde give udførlige Oplysninger.

En og anden Gang holdt man ogsaa Konversationsaftener, naar noget særligt

var paa Færde, saaledes da

Isaak Gerson Jacobsen

pludselig var bleven af

skediget fra den surnumerære Kandidatplads, som han havde paa Fred. Iiosp.,