182 / 290
177
senere Møde af
Uldall),
der energisk fremsatte Kravet om, at ledige Embeder
skulde offentliggøres, selv om Fristen kun var 24 Timer, og at, hvis det
drejede sig om et Embede, der kunde tilbydes en enkelt Person, skulde denne
vælges ved et Møde i Sundhedskollegiet. Foreløbig nedsatte man et Udvalg, be-
staaende af
Bendz, Larpent, Sommer, Larsen
og
Djørup,
til at behandle Sagen.
Om Udvalget heller ikke har vidst, hvad det drejede sig om, kan ikke
siges nu, men det indskrænkede sin Virksomhed til at forandre Spørgsmaalene
en lille Smule, saa at de kom til at lyde:
1. Kan et Embede, der lønnes paa offentlig Bekostning, paa Grund af, at
det bortgives af et Collegium, ansees for privat?'
2
. Var det ikke ønskeligt og almengavnligt, at de enkelte Medlemmer af et
Collegium, der kan indstille til Embeder, unddrage sig aldeles Suppli
kanternes private Anbefalinger, da det dog upaatvivleligen maa anses for
Misbrug, naar det enkelte Medlem bestemmer sit Votum, førend Sagen
kan afgøres ved Sammenligning af alle Ansøgendes Competence?
3. Efter hvilke Principer giver Sundhedscollegiet den ene Ansøgende For
trin for den anden? Hvis efter Eksamens-Anciennitet og Charakter alene
eller i Forbindelse med Ansøgernes forudgangne Embedsførelse, i hvad
Forhold skulde da disse Momenter indbyrdes staa for at give Præference?
Følger Collegiet den samme Norm, naar det igjennem højere Autoriteter
indstiller til H. M. Kongen, som naar det selv bortgiver Embeder, og kunne
den Ansøgendes private Forhold komme i Betragtning?
4. Naar et Lægeembede eller en Lægepost, der dels i og for sig kan være
interessant, dels giver fortrinlig Adgang til Embeder, paa kongelig Be
faling bliver til, uden at der i denne er bestemt, at et kongeligt Collegium
kan tilbyde Posten til hvem det finder for godt, fordrer da ikke den
strænge Ret og Billighed, at, om endogsaa Tiden inden dens Besættelse
kun var 24 Timer, dens Eksistence dog bør offentliggøres, for at saa
mange Concurrenter som muligt kunde indfinde sig dertil, at ikke de,
der underhaanden ere underrettede derom og altsaa som de eneste An
søgende naturligvis kun ene kunne komme i Betragtning ved Postens
Besættelse, blot derfor faa et Fortrin for deres øvrige Colleger? Hvis den
kongelige Befaling tillod Collegiet at tilbyde Ansættelsen, skulde da ikke
Personerne, som Tilbudet skulde gjøres, først vælges ved en egen Samling
af Collegiet?
5. Hvorfor gøre medicinske og chirurgiske Embeder en Undtagelse fra den
almindelige Regel, ifølge hvilken Vacancer blive indrykkede i offentlige
Tidender, da dog denne Bekjendtgørelsesmaade, fornemlig med Hensyn
paa Læger i Provindserne, var langt hensigtsmæssigere, end at opslaae
dem paa Steder, der vel dagligen frekventeres af de Studerende, men ikke
af de til Ansøgninger allerede competente?
12