KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber_1772-1922

179 / 290

174
i hvilket man søgte at finde den fremtidige Form. Foredragene paa Møde-
aftenerne prægedes i høj Grad af Principet »noget for enhver Smag«; korte
videnskabelige Afhandlinger vekslede med Referater over nyudkommen Litte­
ratur, og man fremførte ikke saa lidt om Kollegerne, dog ikke meget af hvad
man vilde henføre til chronique scandaleuse. At flere omtalte den Seidelinske
Sag paa Bidstrup Gaard, kunde vel næsten kaldes selvfølgeligt; den fremførtes
af Nutzhorn, Thune og Ussing og optog alles Sind paa den Tid. Seidelin havde
ved at anvende den psykiske Kurmetodes kraftige disciplinariske, Straffe-
midler overfor Patienterne paadraget sig Publikums Uvilje, han var desuden i
Strid med sin Inspektør og havde ikke kunnet forhindre, at der 1825 ansattes
en Reservelæge og en Kandidat, der sluttede sig til Inspektøren, saa at Striden
holdtes gaaende, indtil den endte for en Kommission (3). En Sag, som denne,
var Vand paa den unge Forenings Mølle, selv om den endte paa en noget
uventet Maade med Afsked af alle de i Sagen implicerede Læger. Ogsaa de
praktiserende Lægers Forhold toges for, selv om de ikke var knyttet til
Institutioner. Sans for det i højeste Grad aktuelle havde man, og da Dagbladene
begyndte at strømme over med Beretninger om »de siamesiske Tvillinger«,
der havde begivet sig paa en Verdenstourné, skaffede man sig straks en
Afbildning af dem til Forevisning. Møderne afholdtes i et lille Værelse i
Løvstræde 127.
Aaret efter, 1830, vedtog man Love og gav Selskabet Navnet Philiatrien,
et Ord man konstruerede selv. Det var nu ikke saa nyt som man troede, for
Kølpin havde i 1799 dediceret sine melemata de capitis læsionibus til amicis
philiatris, og der skal endda have eksisteret en medicinsk Forening med
Navnet Philiatrien af hvilken H. Callisen skal have været Medlem, men om
den er intet kendt nu.
Hvad Lovene angik, saa tiltræbte de, at gøre Medlemmerne saa frit­
stillede som muligt, men alligevel kunde nogle af de Bebrejdelser som fra
de unges Side jævnlig rettedes mod det kongelige medicinske Selskab med
samme Ret vendes mod Philiatrien. Man opretholdt en Eksklusivitet, der var
lige stor i begge Selskaber og maaske endda størst i de unges Sammenslut­
ning. Formaalet skulde være, at de unge skulde være hinanden til den størst
mulige gensidige Nytte og det blev fastslaaet, at man, ikke skulde søge at
paavirke Omverdenen, uden at denne dog skulde udelukkes helt, noget der
ser lidt underligt ud, naar man erindrer, at et udadgaaende Skridt absolut
maatte gøres, hvis det, der havde foranlediget Philiatriens Oprettelse, skulde
gennemføres. Paragraf 1 redegjorde for hvad der kunde diskuteres eller komme
paa Tale paa Møderne og deriblandt anføres specielt anatomiske og pato­
logiske Præparater. Paa et senere Tidspunkt blev det fra de ældres Lejr
bespottet, at man gav sig saa ivrigt af med den patologiske Anatomi.
Man fastholdt at Professorer ikke maatte optages; Medlemmerne skulde
være Studenter fra Københavns Universitet. Hvis en eller anden, der var