PH I L I ATR I EN
D
EN
Utilfredshed, der fra forskellig Side var kommet frem angaaende
Undervisningen af de studerende, hvilede i sidste Instans paa, at en
Sammensmeltning af Medicin og Kirurgi vel havde været diskuteret og paa
tænkt, men aldrig var bleven gennemført. Manglerne ved den bestaaende
Ordning begyndte at blive følelige ude i Befolkningen, thi ganske vist var
den Praksis, der ikke var knyttet til Statsembederne fri, men Lægerne trak det
korteste Straa overfor Kirurgerne, naar det drejede sig om at behandle
Patienter, skønt begge Parter var ligeberettigede i Udøvelsen af deres Gær-
ning. Grunden til, at man i Reglen foretrak Kirurgerne var i mindre Grad,
at de paatog sig Behandling af Tilfælde, der egentlig laa udenfor deres Kund
skabers Rækkevidde, langt snarere, at de var talrigst forhaanden. Forholdene
i numerisk Henseende belyses godt af de ca. 30 medicinske Embeder i Landet
i Modsætning til Kirurgernes over 200, men disse Tal viser tillige, at Til
gangen til det kirurgiske Akademi nok skulde vedblive at holde sig, naar de
studerende havde Valget mellem enten det sikre Levebrød eller en viden
skabelig Virksomhed, der i de allerfleste Tilfælde ikke vilde give noget større
pekuniært Resultat.
Sagen har øjensynligt interesseret den dannede Almenhed, ellers var den
vel ikke bleven omtalt i Dagspressen, der længe havde fulgt Begivenhederne
i den medicinske Verden med Interesse og delvis med skarp Kritik. Saaledes
havde J. C. W.
Wendt
i Slutningen af 1826 i
Kjøbenhavns Skilderi
offentlig
gjort en Række opsigtvækkende Artikler, omhandlende de medicinske Ud
dannelsesforhold, og i dem sammenlignede han de danske Forhold med
Udlandets, tilføjede en Mængde ofte ret bidske Noter og sluttede med at citere
det medicinske Fakultets Betænkning af
8
. November 1808, der netop tog til
Orde for Sammensmeltningen, men hvis Forslag stadig ventede paa at naa
ud i Livet.
Var disse Planer blevet gennemført, havde Læger og Kirurger faaet en
ligelig Uddannelse og deres videnskabelige Ballast havde været ens. Nu led