KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

167

at der stiftedes en

medicinsk Læseforening

under

Pa.nu.ms

Ledelse, men

den traadte foreløbig kun i Forhold til Medicinsk Selskab, ved at bede det

bidrage 200 Rbdlr. til Udstyr og Indkøb af Møbler og Bøger til en Læsestue.

De bevilgedes gærne, da Philiatrien havde lovet en lignende Sum, og da der

var givet Tilsagn om Støtte fra Classens Litteraturselskab, en Mængde medi

cinske Institutioner og det kgl. Bibliotek.

Det første virkelige Grundskud fik Selskabet 15. Februar 1872, da det

hygiejniske Udvalg nedlagde sit Hverv, efter at have eksisteret i 26 Aar.

Hornemann viste hvorledes alle vigtigere Fremskridt i Sundhedsplejen var

udgaaet fra Udvalget, man havde sat Hygiejnen i Gang, men nu stagnerede

Selskabet, og man havde ingen Lyst til at fortsætte. Formanden

(Gædeken)

forsøgte at overtale Udvalget til at blive, men det var ubønhørligt, skønt

Gædeken foreslog at tage Bekæmpelsen af Arkana op. Fra flere Sider gjorde

man opmærksom paa, i hvilken sørgelig Kontrast Livet i Medicinsk Selskab

udviste i Forhold til det Liv, Udvalget havde udfoldet, og fra forskellig Side

rettedes der kraftige Angreb.

Hannover

vilde, under Henvisning til de faa

Møder, have Kontingentet sat ned fra 4 til 2 Rigsdaler, som det oprindeligt

havde været, og fra gamle O.

Bang

indløb et Brev, der efter en Indledning

om et Valg af Censorer til en Konkurrence om Lektoratet i Kirurgi, fort

satte saaledes:

I dette Efteraar kan det kgl. medicinske Selskab fejre sit 100-aarige

Jubilæum. Det vilde være mere end sørgeligt, ja næsten uhæderligt,

hvis denne Fest tillige blev dets Gravøl, hvilket ikke synes urimeligt,

naar man tager Hensyn til de mange med »Intet Møde« omsendte Sedler.

Vi kunde ikke nægte, at det lider af en farlig Anæmi, der dog kan hel

bredes ved en Transfusion, ligesaa let som den er uskadelig, med andre

Ord, ved en Sammenslutning med Philiatrien, der synes at maatte støde

paa desto færre Hindringer, jo flere af dennes Medlemmer, der allerede

have Sæde i Selskabet. Jeg kjender ikke Aarsagen til at denne høist

rimelige Forening ikke i sin Tid fandt Sted, mig forekommer det ind

lysende, at ligesom vort Selskab bedst derved kan opfriske sit hensygnende

Liv, vil Philiatrien vinde, foruden i oeconomisk Henseende, et baade

ude og hjemme i sin Tid velfortjent hæderligt Navn, og, hvad der ikke

er af mindre Vigtighed, det vil være til Gavn for Videnskaben, naar alle

Byens Læger paa et Sted stræbe at virke for dens Fremme.

Som en Fjende af Omsvøb, foreslaaer jeg den efter min Mening hur

tigste Maade, hvorpaa Sagen kan afgøres. Naar Selskabet har bestemt sig

til i Mødet at gaa ind paa mit Forslag, indbyder det Philiatriens Med

lemmer til et Møde, hvor Sagen ved Stemmeflerhed vil kunne afgøres saa

snart, at Sammensmeltningen kan finde Sted inden 14. Oktober d. A.,

og denne Dag blive fejret som en Jubilar- og en Foreningsfest. Skulde