169 / 290
164
2. At en officiel Opfordring udgaar til alle Landets Læger om at anmelde
for vedkommende Lægeautoritet ethvert Tilfælde af udtalt Barselfeber
(eller Dødsfald af samme) samt den behandlende Jordemoders Navn, for
at Jordemoderen kan blive standset i sin Virksomhed, naar flere Til
fælde efter hverandre ere forekomne i hendes Praksis.
3. At endelig Jordemødrene faa et Krav paa Godtgørelse for det Indtægtstab,
hun lider under en Suspension af denne Aarsag.
I det følgende Møde præciserede Stadfeldt, at det var ønskeligt, at Jorde
mødrene overhovedet ikke havde med Barselfeberpatienters Soignering at
gøre, men et Forbud vilde han ikke anbefale, da det ikke lod sig overholde.
Desuden havde Sundhedskollegiet for flere Aar siden fordret Anmeldelse af
alle Københavns Læger, men det havde ikke frugtet, og nu maatte alle
Landets Læger have Anmeldelsespligt. Da Diagnosen af de lette Tilfælde
ofte var tvivlsom, burde man maaske holde sig til Dødsfaldene alene. Erstat
ningen til de suspenderede kunde maaske ordnes kommunalt, i alle Tilfælde
var den ret og billig.
Fra alle Sider var man enig om, at der i de tre Forslag var noget godt og
brugeligt, men man var i Tvivl om, hvorledes Sagen skulde gribes an i
Praksis. Da Sundhedskollegiet ikke syntes at ville tage sig af Sagen, enedes
man om — efter Stadfeldts Forslag — at henvise den til det hygiejniske
Udvalg, for at et udadgaaende Skridt kunde forberedes.
Da Hornemann 10. Februar 1870 skulde aflægge Beretning om Udvalgets
Virksomhed, maatte han bede om Henstand med Sagen om de Stadfeldtske
Forslag. Allerede i det første Møde, man havde holdt om den, havde Menin
gerne været saa delte, at man maatte tilkalde Stadfeldt, og man havde sammen
med ham udarbejdet et Udkast, som man heller ikke var bleven enig om.
Derfor naaede Sagen først frem 15. December 1870, da man efter en meget
udførlig Motivering fremsatte 3 Forslag, der egentlig var de Stadfeldtske med
meget ringe Ændringer. De lød:
1. Alle Jordemødre oplyses om, at Barselfeberen har stor Tilbøjelighed til
at forplantes gennem deres Person, Klæder og Rekvisiter; de opfordres
derfor til at iagttage stor Renlighed og der gives dem Anvisning til at
gøre Brug af desinficerende Midler.
2. En officiel Opfordring udgaar til alle Læger udenfor Hovedstaden om
snarest muligt at anmelde for vedkommende Embedslæge ethvert Tilfælde
af udtalt Barselfeber eller Dødsfald af samme, samt den behandlende
Jordemoders Navn, saa at Jordemoderen kan blive indskrænket eller
standset i sin Virksomhed, naar mindst 2 Tilfælde kort efter hinanden er
forekomme i hendes Praksis. — Den samme Opfodring udgaar tillige
paany til den københavnske Lægestand.