KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

162

I Aarenes Løb havde der i Medicinsk Selskab været holdt mange Fore

drag, der blev Milepæle i dansk Medicins Udvikling, men intet naaede dog i

Betydning et, som

A. Stadfeldt

holdt i 1869 og som under Titelen

Betragt

ning over Barselfeberens epidemiske Optræden og dennes Konsekventser for

Sundhedspolitiet

skjulte de Forslag, der skulde standse Barselfeber

epidemiernes Rasen og bringe Verden det uskatterlige Gode, som Antiseptikens

Indførelse i Obstetriken var. Betydningen af dette Foredrag kan vel over

hovedet ikke maales.

Stadfeldt mindede først om den hidsige Kamp der havde staaet om konta-

giøs eller miasmatisk, om smitsom eller ikke smitsom, og var klar over, at der

i Fremtiden kun vilde være en forsvindende Forskel mellem Miasma ogJKonta-

gium. Smitstoffet vilde sikkert vise sig temmelig ensartet for de epidemiske

Sygdommes Vedkommende. Alene Opstillingen af de tre Former, miasmatisk,

kontagiøs og miasmatisk-kontagiøs pegede i denne Retning. Til de omstridte

epidemiske Sygdomme hørte Barselfeberen og for den var der kommet en tredje

Teori til, idet man ansaa den for en Infektionssygdom, en Sygdom, der kunde

paaføres den fødende ved en Infektion med putride, organiske Bestanddele

fra

forskellige

Kilder. Der blev derfor en væsentlig Forskel mellem kontagiøs

og infektionær, ikke mindst i profylaktisk Henseende. Kontagiøs var Barsel

feberen, naar den udelukkende forplantede sig fra Individ til Individ, medens

den var infektionær, naar den optraadte paa et bredere ætiologisk Grundlag.

Infektionsteorien gav den et saadant, idet denne snart fandt Kilden hos

Individet selv (tilbageholdte Ægdele), snart fandt den hos en anden Patient

med Barselfeber eller hos andre med. Difteritis, Gangræn eller pseudoerysipe-

latose Affektioner. Der maatte altsaa være en Væsensforskel mellem kontagiøs

og infektionær, men for Jordemødrenes Vedkommende faldt disse Beteg

nelser oftest sammen, da Kilden hyppigst vilde være en anden Barsel

feberpatient.

Det var et yderst ejendommeligt Foredrag, fortrinligt gennemtænkt og

næsten moderne i sin Form. Der manglede ikke meget i at alle de Momenter,

som den moderne Bakteriologi vilde have lagt Vægt paa, var omtalte. Stad

feldt paaviste, at hele Rækker af Barselfebertilfælde var overført ved den

hjælpende Haand, af hvilken man ventede Held og Lykke, og endnu mærke-

ligere var det, at hele Deduktionen syntes at hvile paa danske Observationer,

navnlig paa G.

G. Stages

Efterforskninger. Denne havde nemlig samlet de

spredte Data angaaende Barselfeberens Forplantelse ved Jordemødrene. Han

var endvidere overbevist om, at Lægerne ingen nævneværdig Rolle spillede

som Bærere af Infektionen. Der hørte nemlig ikke andet til end stræng Ren

lighed, saa var Faren borte. Lægens Rolle kunde dog ikke bedømmes i Fødsels-

stiftelserne, hvor saa mange var i Berøring med de fødende, det kunde kun

ske i Praksis, hvor Lægen var mere eller mindre alene. De engelske Lægers

Resultater var gode og hans egen Erfaring talte ogsaa for at Lægens Betydning