162
I Aarenes Løb havde der i Medicinsk Selskab været holdt mange Fore
drag, der blev Milepæle i dansk Medicins Udvikling, men intet naaede dog i
Betydning et, som
A. Stadfeldt
holdt i 1869 og som under Titelen
Betragt
ning over Barselfeberens epidemiske Optræden og dennes Konsekventser for
Sundhedspolitiet
skjulte de Forslag, der skulde standse Barselfeber
epidemiernes Rasen og bringe Verden det uskatterlige Gode, som Antiseptikens
Indførelse i Obstetriken var. Betydningen af dette Foredrag kan vel over
hovedet ikke maales.
Stadfeldt mindede først om den hidsige Kamp der havde staaet om konta-
giøs eller miasmatisk, om smitsom eller ikke smitsom, og var klar over, at der
i Fremtiden kun vilde være en forsvindende Forskel mellem Miasma ogJKonta-
gium. Smitstoffet vilde sikkert vise sig temmelig ensartet for de epidemiske
Sygdommes Vedkommende. Alene Opstillingen af de tre Former, miasmatisk,
kontagiøs og miasmatisk-kontagiøs pegede i denne Retning. Til de omstridte
epidemiske Sygdomme hørte Barselfeberen og for den var der kommet en tredje
Teori til, idet man ansaa den for en Infektionssygdom, en Sygdom, der kunde
paaføres den fødende ved en Infektion med putride, organiske Bestanddele
fra
forskellige
Kilder. Der blev derfor en væsentlig Forskel mellem kontagiøs
og infektionær, ikke mindst i profylaktisk Henseende. Kontagiøs var Barsel
feberen, naar den udelukkende forplantede sig fra Individ til Individ, medens
den var infektionær, naar den optraadte paa et bredere ætiologisk Grundlag.
Infektionsteorien gav den et saadant, idet denne snart fandt Kilden hos
Individet selv (tilbageholdte Ægdele), snart fandt den hos en anden Patient
med Barselfeber eller hos andre med. Difteritis, Gangræn eller pseudoerysipe-
latose Affektioner. Der maatte altsaa være en Væsensforskel mellem kontagiøs
og infektionær, men for Jordemødrenes Vedkommende faldt disse Beteg
nelser oftest sammen, da Kilden hyppigst vilde være en anden Barsel
feberpatient.
Det var et yderst ejendommeligt Foredrag, fortrinligt gennemtænkt og
næsten moderne i sin Form. Der manglede ikke meget i at alle de Momenter,
som den moderne Bakteriologi vilde have lagt Vægt paa, var omtalte. Stad
feldt paaviste, at hele Rækker af Barselfebertilfælde var overført ved den
hjælpende Haand, af hvilken man ventede Held og Lykke, og endnu mærke-
ligere var det, at hele Deduktionen syntes at hvile paa danske Observationer,
navnlig paa G.
G. Stages
Efterforskninger. Denne havde nemlig samlet de
spredte Data angaaende Barselfeberens Forplantelse ved Jordemødrene. Han
var endvidere overbevist om, at Lægerne ingen nævneværdig Rolle spillede
som Bærere af Infektionen. Der hørte nemlig ikke andet til end stræng Ren
lighed, saa var Faren borte. Lægens Rolle kunde dog ikke bedømmes i Fødsels-
stiftelserne, hvor saa mange var i Berøring med de fødende, det kunde kun
ske i Praksis, hvor Lægen var mere eller mindre alene. De engelske Lægers
Resultater var gode og hans egen Erfaring talte ogsaa for at Lægens Betydning