163 / 290
158
kunne udrette noget, sluttede man med ikke at foretage det ønskede Skridt.
Ikke en eneste Stemme var for det.
Diskussionen var dog ikke helt forgæves, idet den en passant havde berørt
Dødsattesternes Betydning for Mortalitetsstatistiken. Hornemann tog heraf
Anledning til 26 November 1867 at indsende en Skrivelse til Sundhedskollegiet
om at nedsætte en Kommission, der skulde forberede en over hele Landet
brugelig Formular for de Tabeller paa hvilke de i Landets Købstæder fore-
faldne Dødsfald blev opgivet. Kollegiet skulde afgøre om den skulde indføres.
Komitéen skulde bestaa af 5 Medlemmer, to valgte af Sundhedskollegiet, tre
af Medicinsk Selskab. Kollegiet mente imidlertid, at det hygiejniske Udvalg
først skulde udarbejde et Udkast, som da kunde blive sendt ud over Landet,
saa skulde Kommissionen derefter nedsættes for at undersøge Resultaterne.
Dette vilde Udvalget imidlertid ikke gaa ind paa, da dets Forslag kunde blive
underkendt, desuden var der Planer oppe om at gøre Skemaerne ens i de
tre nordiske Riger.
Den voldsomme Arbejdslyst, som fandtes i det hygiejniske Udvalg gav sig
ogsaa Udslag i Forberedelser til et andet udadgaaende Skridt. Det foreslog
nemlig, at Selskabet skulde henvende sig til Videnskabernes Selskab for at
finde Støtte til i Fællesskab at foranstalte regelmæssige Grundvandsunder
søgelser i København. Det var slet ikke fordi man i særlig Grad anerkendte
Pettenkofers Teorier, men snarere fordi man indsaa, at den Slags Under
søgelser hørte med til de fysiske og meteorologiske Undersøgelser, som Tiden
fordrede og som sikkert kunde have Betydning ved visse Epidemier. Selv
havde Selskabet ikke Raad til at gennemføre disse Undersøgelser, men man
kunde yde et aarligt Bidrag til dem og yde Hjælp af anden Art. Man billigede
derfor Forslaget enstemmigt, navnlig fordi der var talt med Prof.
Johnstrup
om Sagen, og han havde lovet at ville støtte den. En Skrivelse om Sagen
afsendtes 30. April 1868, og Videnskabernes Selskab fik sin meteorologiske
Komité til at vælge Stadsingeniør
Colding
og Prof.
Johnstrup
til Deltagere.
Fra medicinsk Selskabs Side indtraadte Hornemann og Schleisner. Viden
skabernes Selskab vilde ingen Penge give og da Udgifterne for et Aar skøn
nedes kun at ville blive 120 Rbdlr. maatte Medicinsk Selskab tage dem paa sin
Kappe, og 10. Februar 1870 var man naaet saa vidt, at man kunde aflægge en
Beretning, der ikke helt var uden komiske Momenter.
Samarbejdet var bragt i Stand gennem en Ingeniør
Kirstein,
der havde
ladet Brandkommissionen udarbejde en Fortegnelse over Stadens Brønde.
Denne var særdeles mangelfuld, en Del var ikke taget med, andre var ude
af Brug, fordi de var kastet til. Med stort Besvær havde man fundet et Antal
Brønde, der kunde bruges til Grundvandsmaalinger, men en Del af disse var
dækket med Jord eller Brolægning, som maatte fjærnes. Dette Arbejde for
drede imidlertid Ejerens Tilladelse og den havde man endelig faaet for 16’s
Vedkommende. Men nu rejste der sig andre Vanskeligheder. Da Vandstanden