168 / 290
163
ikke var stor i denne Henseende. Skønt Stadfeldt altid var i Berøring med
en eller anden Infektionskilde, havde han i sin Bypraksis kun haft 3 Døds
fald (et efter Embryotomi, et efter placenta prævia totalis og et efter Tang
forløsning, udført af en Klinicist), men han havde rigtignok aldrig overværet
en Sektion af en Barselfeberpatient. Lignende Forhold forelaa andet Steds
fra. Stage havde fundet, at Fødselsstiftelsens Poliklinik havde et Tilfælde
af tyve ved kunstig Forløsning, et Tal, der nøjagtig stemmede med hvad
Hegar
havde oplyst for Baden (1—20,5). Det maatte altsaa være Jorde-
mødrene, der bragte Smitten med sig, men Barselfeberen kunde ikke udryddes
fuldstændigt, nogle Tilfælde af Selvinfektion vilde der altid blive tilbage (af
930 fødende i Fødselsstiftelsen var der 19 Gange Retention af Ægdele, af
disse 19 blev 9 syge og 3 døde).
Efter en statistisk Opgørelse af Barselfeberdødsfaldene for Aarene 1860—67
gik Stadfeldt over til at omtale Aarsagerne til at Jordemødrene bragte Smitten
med sig. Væsentligst var det, at de ikke vidste, at Sygdommen smittede,
dernæst at det ved Forordning af 9. September 1850 var paabudt dem at
aflægge flere Besøg og regelmæssigt at tilse Barselpatienterne, altsaa ogsaa
naar de havde Barselfeber. For Københavns Vedkommende kom der et Mo
ment til, de talrige Smugfødselsstiftelser. Jordemødrene havde nemlig ugifte
fødende liggende i deres Hjem, skønt det var forbudt ved Instruks af 3. Maj
1836. Forbudet var i sin Tid udstedt, fordi man vilde skaffe Fødselsstiftelsen
Patienter, men i den Henseende var Forbudet overflødigt, og naar Forbudet
stadig opretholdtes, var det fordi man ansaa det for farligt at lade de fødende
henligge uden Kontrol hos Jordemødrene. Det var klart, at saadanne Steder
kunde blive Amesteder for Smitten. Fosterfordrivelse eller Barnemord maatte
ogsaa kunne finde Sted. Smugfødselsstiftelserne gav Anledning til mange
Misligheder. Jordemødrene hentede ikke Læge, selv om Patienten var dødssyg
af Barselfeber af Frygt for at blive meldt, og der forelaa Beskyldninger mod
dem for at have stjaalet af de afdødes Ejendele. Det var ogsaa ganske til
fældigt om man fik at vide om flere Patienter var døde efter at være blevet
behandlede af den samme Jordemoder. Det var nemlig noget, der skjultes,
fordi den ministerielle Skrivelse af 14. November 1850 fraskriver Jordemødrene
retsligt Krav paa Godtgørelse, naar de for en Tid sættes ud af Funktion
paa Grund af flere paa hinanden følgende Dødsfald. Stadfeldt vilde
nu foreslaa:
1. At Jordemødrene oplyses om, at Barselfeberen har stor Tilbøjelighed til
at forplantes gennem deres Person og deres Rekvisiter, at de derfor
ikke maa soignere Kvinder med -Barselfeber mere end højst nødvendigt
og at de maa iagttage stor Renlighed og gøre Brug af desinficerende
Midler paa sig selv og deres Rekvisiter for at modarbejde Sygdommens
Forplantelse.
li*