161
tidligere havde Reservelægerne og Kandidater foretaget dem. Resultatet var, at
mangen ung Læge nu gik ud i Livet uden at have obduceret et Lig. Dette
Angreb paa de unge blev ikke ubesvaret, flere Talere hævdede, at disse
netop var de dygtigste og
Storch
oplyste, at man var nødt til at have Prosek-
torer, da Reservelægerne bad Kandidaterne foretage Sektionerne og kun mødte
Ulyst og Uvilje.
Fra flere Sider blev det slaaet fast, at Undervisningen var mangelfuld,
baade den eksaminatoriske Klinik og Retsmedicinen var forsømte
(L. Salo-
monsen),
men Uddannelsen afsluttedes ikke med Eksamen, men med
Kandidattjenesten. For Fødselsstiftelsens Vedkommende var det en væsentlig
Forringelse, at Kandidaterne kun var til Stede hvert fjerde Døgn, imod tid
ligere, da de havde boet der hele Tiden. Alt i Alt blev man dog nogenlunde
enig om, at de unge alligevel var ganske flinke. Et trøstende Ord sagdes af
Hornemann,
der mente at have ganske god Lejlighed til at lære de unge at
kende gennem deres Attester til Livrenteselskabet og de var langt omhygge
ligere end de ældre.
Heller ikke angaaende Kvaksalveriet kom man til noget Resultat, ikke
en Gang et Udvalg fik man nedsat; man drøftede egentlig kun om der var
Anledning for Lægerne til at fremsætte noget Forslag, da Kvaksalveriloven
af 1854 skulde revideres, men ikke en Gang det kunde man blive enig om.
Sagen om Skindødes Begravelse dukkede op i December 1868, idet en
Adjunkt
Heise
(135) havde udgivet en lille Bog med Titel:
Tilbagevenden til
Livet, Tilfælde herhjemmefra.
I denne havde han anført et Tilfælde fra
Frederiks Hospital, og han havde tilskrevet Foredragsholderen, Etatsraad
Dahlerup
om at faa Oplysninger om Sagen, men da han intet Svar havde
faaet, havde han betragtet det som en Bekræftelse af det meddelte. Sammen
hængen var imidlertid den, at den unge Kandidat, der skulde finde Journalen
havde ledt forgæves, Sagen var bleven lagt til Side og først optaget senere,
efter at Heises Bog var udkommet. Man havde saa eftersøgt en ældre Læge,
der var den eneste Kandidat fra den Tid, der var i Live, og man havde faaet
oplyst, at Tilfældet havde fundet Sted i 1814 eller 15 og saa var Journalen
bleven fundet.
Den drejede sig om en 23-aarig Jomfru med Angina, Febrilia og rheu-
matoide Smerter hist og her, samt et Exanthem. Sagens Kærne var, hvad
Heise syntes at have misforstaaet, at Journalen for 7 April udtalte: den syge,
som fra 29. Marts til den 2. eller 3. April næsten hele Tiden har været Døden
nær, er i det Hele i Bedring. Det saa ud som om det var
Howitz,
der havde
skrevet denne Bemærkning og havde han, som Sagnet med eller uden Hjem
mel anførte, foreslaaet at anvende Aareladning og Halvbad, var det ikke en
for dristig Slutning, at han, stolt af den formentlige store Virkning af Midlerne,
har talt om det i Journalen anførte til Familien. »Døden nær« og »Bevidst
heden vendte tilbage« er da blevet til »Død« og »Livet vendte tilbage«.
il