KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

161

tidligere havde Reservelægerne og Kandidater foretaget dem. Resultatet var, at

mangen ung Læge nu gik ud i Livet uden at have obduceret et Lig. Dette

Angreb paa de unge blev ikke ubesvaret, flere Talere hævdede, at disse

netop var de dygtigste og

Storch

oplyste, at man var nødt til at have Prosek-

torer, da Reservelægerne bad Kandidaterne foretage Sektionerne og kun mødte

Ulyst og Uvilje.

Fra flere Sider blev det slaaet fast, at Undervisningen var mangelfuld,

baade den eksaminatoriske Klinik og Retsmedicinen var forsømte

(L. Salo-

monsen),

men Uddannelsen afsluttedes ikke med Eksamen, men med

Kandidattjenesten. For Fødselsstiftelsens Vedkommende var det en væsentlig

Forringelse, at Kandidaterne kun var til Stede hvert fjerde Døgn, imod tid

ligere, da de havde boet der hele Tiden. Alt i Alt blev man dog nogenlunde

enig om, at de unge alligevel var ganske flinke. Et trøstende Ord sagdes af

Hornemann,

der mente at have ganske god Lejlighed til at lære de unge at

kende gennem deres Attester til Livrenteselskabet og de var langt omhygge

ligere end de ældre.

Heller ikke angaaende Kvaksalveriet kom man til noget Resultat, ikke

en Gang et Udvalg fik man nedsat; man drøftede egentlig kun om der var

Anledning for Lægerne til at fremsætte noget Forslag, da Kvaksalveriloven

af 1854 skulde revideres, men ikke en Gang det kunde man blive enig om.

Sagen om Skindødes Begravelse dukkede op i December 1868, idet en

Adjunkt

Heise

(135) havde udgivet en lille Bog med Titel:

Tilbagevenden til

Livet, Tilfælde herhjemmefra.

I denne havde han anført et Tilfælde fra

Frederiks Hospital, og han havde tilskrevet Foredragsholderen, Etatsraad

Dahlerup

om at faa Oplysninger om Sagen, men da han intet Svar havde

faaet, havde han betragtet det som en Bekræftelse af det meddelte. Sammen

hængen var imidlertid den, at den unge Kandidat, der skulde finde Journalen

havde ledt forgæves, Sagen var bleven lagt til Side og først optaget senere,

efter at Heises Bog var udkommet. Man havde saa eftersøgt en ældre Læge,

der var den eneste Kandidat fra den Tid, der var i Live, og man havde faaet

oplyst, at Tilfældet havde fundet Sted i 1814 eller 15 og saa var Journalen

bleven fundet.

Den drejede sig om en 23-aarig Jomfru med Angina, Febrilia og rheu-

matoide Smerter hist og her, samt et Exanthem. Sagens Kærne var, hvad

Heise syntes at have misforstaaet, at Journalen for 7 April udtalte: den syge,

som fra 29. Marts til den 2. eller 3. April næsten hele Tiden har været Døden

nær, er i det Hele i Bedring. Det saa ud som om det var

Howitz,

der havde

skrevet denne Bemærkning og havde han, som Sagnet med eller uden Hjem

mel anførte, foreslaaet at anvende Aareladning og Halvbad, var det ikke en

for dristig Slutning, at han, stolt af den formentlige store Virkning af Midlerne,

har talt om det i Journalen anførte til Familien. »Døden nær« og »Bevidst

heden vendte tilbage« er da blevet til »Død« og »Livet vendte tilbage«.