160 / 290
155
Der gik nu nogle Aar hen inden Ugelisten atter kom paa Tale. Hidtil
havde man ladet Listerne indsamle ved et Bud, der fik 25 Rbdlr. for sit
Besvær, men i November 1865 foreslog Hornemann paa det hygiejniske Ud
valgs Vegne, at disse Lister skulde overlades Stadslægen, som da skulde
paatage sig Tilsynet med de ugentlige Uddrag og opbevare Listerne, idet
Udvalget dog skulde have fri Adgang til at benytte dem til de aarlige Ind
beretninger om Sygdomsforholdene. Forslaget stilledes efter Aftale med Stads
lægen. Et yderligere Forslag var, at Listernes Nomenklatur skulde revideres
en og anden Gang, første Gang 1866, da der saa var hengaaet 5 Aar siden den
sidst var bleven fastsat. Begge Forslag vedtoges. Til Revisionen tilkaldtes Stabs-
læge
Djørup,
Overlæge
Engelsted,
Cand.
Lange
og Dr.
F. Trier,
samt paa Pro
vinslægernes Vegne, Formanden for den almindelige danske Lægeforening,
Distriktslæge
Tolderlund.
Revisionen gav forøvrigt ikke noget meget stort
Resultat, nogle Rubriker smeltedes sammen, f. Eks. gastrisk og typhoid Feber
og de veneriske Sygdomme opførtes som Gonorrhoe, venerisk Saar (blød
Chanker) og konstitutionel Syphilis, af hvilken Tilbagefaldene ikke anførtes.
Man søgte at gennemføre danske Betegnelser og tilstræbte et vist System i
Rækkefølgen. Det vedtoges at tilstille Sundhedskollegiet Udkastet til Listen og
samtidig at foreslaa en Revision af Dødslisterne, til hvilken man skulde
tilbyde sin Hjælp.
Efter at Sammenslutningen med Philiatrien var blevet forkastet, havde
der været stille omkring dette Selskab, men lang Tid skulde der ikke gaa,
før det atter lod høre fra sig. Da Philiatriens Medlemmer ikke kunde faa
Lov til at indtræde
en bloc
i Medicinsk Selskab, var der jo en Mulighed for
at gøre det omvendte, at lade sidstnævnte Selskabs Medlemmer indtræde i
Philiatrien. Der indkom da ogsaa i Marts 1865 en Skrivelse fra E. Hornemann,
der var Formand for de unges Forening, om, at Mødernes Form nu var
ændret, og han bad Medicinsk Selskabs Medlemmer om at ville betragte
Skrivelsen som en Indbydelse til at indtræde. I Philiatrien havde man været
nødt til at indføre Reformer, da Møderne var ved at miste deres Tiltræknings
kraft, og disse var nu ordnede saaledes, at Medlemmerne, efter at en større
videnskabelig Meddelelse var paahørt, kunde tilbringe Aftenen sammen under
mere selskabelige Former og nyde de samme materielle Forfriskninger, som
Hjemmet ellers bød paa. Man haabede derfor paa, at Skrivelsen vilde blive
modtaget med al ønskelig Velvilje og Imødekommen, men deri blev man dybt
skuffet. Den blev lagt ad acta, uden at man tog nogen Stilling til den.
Trods Afvisningen laa Sammensmeltningen dog i Luften. Det fik man et
tydeligt Indtryk af ved Generalforsamlingen i 1866, da
F. Trier, E. Hornemann
og
C. Reisz
indbragte et Forslag om i den kommende Vinter, i Stedet for de
i Lovenes § 18 fastsatte Møder hver 14. Dag, kun at holde Møde, naar der
anmeldtes Foredrag eller naar Udvalgene vilde aflægge Beretning. Forslaget
var begrundet i, at Philiatrien, efter at have lagt sin Form om, havde faaet