155 / 290
150
restaureret. I den Tid var der ydet Hjælp til 159 fødende, der selv sørgede for
deres Forplejning og til 210 i Filialerne. Af disse sidste døde 1. Fra 1. April
til 8. Juni havde der været en Dødelighed af 1 af 117 fødende i Lokalerne ude
i Byen og Mortaliteten for 5 Maaneder (April til September) blev derefter 2 af
327 o: 1—163. Efter atStiftelsen var aabnet igen havde der kun været 3Dødsfald.
Statistiken virkede dog langtfra beroligende. Prof.
Drachmann,
der var
Lægmand paa dette Omraade, holdt en flammende Tale. Naar de fødende
bogstavelig decimeredes, maatte man spørge, hvorlænge denne Tilstand skulde
staa paa? Det var et kummerligt Resultat, at der ingen Tilbagegang i Mor
taliteten var. Naar vilde Komitéen antage, at der var Grund til udadgaaende
Skridt? Hvilket Procenttal skulde Dødeligheden naa? Hvor dyrt skulde man
betale det, at have en Fødselsstiftelse? Hvormange Menneskeliv skulde man
give derfor? Striden endte foreløbig med at Howitz foreslog en Resolution:
»Efter de af Komitéen indsamlede Oplysninger finder Selskabet fuld Op
fordring til at gøre udadgaaende Skridt til at fremkalde Indretningen af et
Skiftelokale for Fødselstiftelsen«.
Denne Udtalelse var det Meningen at drøfte i det følgende Januarmøde,
men den kom aldrig frem i den angivne Form. Dels forandredes hele Stil
lingen ved Levys Død, 30. December 1865, efter hvilken der indtraadte en
interimistisk Tilstand, dels greb Panum, der hidtil, som Præses, havde svævet
over de oprørte Vande, ind og ledede hele Sagen ind i et delvis nyt Spor.
Han paaviste nemlig, at udadgaaende Skridt ikke var saa særdeles paa
krævede, først og fremmest fordi man ikke kunde gennemføre noget nu, da
Levy var død, dernæst fordi der virkelig var en Bedring i Dødeligheden, og
endelig fordi Selskabet ikke vidste hvilke Reformer, det skulde anbefale og
ikke kendte noget Middel mod Ondet, i ethvert Tilfælde ikke noget der sikkert
kunde standse Epidemierne. Han foreslog derfor:
1. At Selskabet i Overensstemmelse med Udvalgets Forslag beslutter ved et
udadgaaende Skridt at bidrage Sit til, at aarlige Medicinalberetninger fra
den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse afgives af Stiftelsens Bestyrelse for
derefter at offentliggøres gennem den medicinske Presse.
2. At Selskabet for Øjeblikket — dels af Hensyn til den væsentlige Bedring,
som er indtraadt i det sidste Aar og hvorved der maa siges ikke at være
periculum in mora,
dels af Hensyn til de interimistiske Forhold, som paa
Grund af Prof. Levys Død ere indtraadte i Stiftelsens Bestyrelse — ikke
finder nogen Anledning til at foreslaa noget saadant udadgaaende Skridt,
hvorved der maatte tilsigtes nogen gjennemgribende Forandring i Stif
telsens Virksomhed.
3. At Selskabet mener, at Dr. Howitz fortjener Tak og Paaskjønnelse for
at have paatalt det paagjældende Forhold paa en Tid, da der vist var
langt større Opfordring dertil end i nærværende Øjeblik.