KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

145

større Renlighed. Trænkuskedepotet, hvor Renligheden var mindst og Til-

fældene heftigst, kunde tjene som afskrækkende Eksempel.

Panum,

der

tidligere havde vist sig som en overordentlig dygtig, praktisk Epidemiolog,

fremhævede Vigtigheden af, at de Syge havde hvert sit Haandklæde, men blev

afvist af Hornemann, der fandt en Uddeling af denne Art altfor kostbar,

hvis den skulde gennemføres fuldstændigt. Mange holdt paa Krigsfangerne

som Aarsag, men det oplystes, at Epidemien var sporet allerede i Juni og

var tydelig i August Maaneds Begyndelse, medens Fangerne først var kom

men tilbage i Slutningen. Det overlodes det hygiejniske Udvalg at udarbejde

en Beretning. Denne der kom til at indeholde en Beklagelse over, at Staten

ikke havde indført tilstrækkelige Foranstaltninger mod Smitten, blev senere

trykt i Ugeskrift for Læger (122).

Aaret 1864 stod i det hele i Epidemiernes Tegn. Til »Trachom«epidemien

kom en anden langt alvorligere, Kopperne. Farsoten var begyndt smaat med

enkelte udprægede Tilfælde og mange Fejldiagnoser, senere havde den faaet

Fodfæste og i Slutningen af December var det umiskendeligt, at Epidemien

bredte sig og Kommunen ønskede nu Landkadetakademiets Bygning til

Hjælpelokale, skønt der var taget 6 Sale i Brug for disse Patienter paa

Kommunehospitalet. De syge holdtes »saa vidt muligt« isolerede og der

foretoges Vaccination af de indlagte, uvaccinerede Børn, hvorimod de Voksne

ikke revaccineredes.

Hornemann

fandt det urigtigt, at man ikke havde lejet

et Hus til Koppelasaret i Stedet for at bruge Hovedbygningen i det nye

Hospital, og om Isolationens Værdi og om Revaccinationen var man ganske

uenig. Stabslæge

Djørup

meddelte saaledes, at man hele Sommeren igennem

havde haft Koppepatienter liggende paa Landkadetakademiet, disse var

naturligvis nok blevet isolerede, men havde dog »haft fælles Økonomi o. s. v.«

med det øvrige Hospital. Der var ganske vist ikke forefaldet nye Tilfælde,

men alle de indlagte var ogsaa blevet revaccinerede. Paa Kommunehospitalet

var der, efter hvad

Withusen

sagde, heller ikke opstaaet nye Tilfælde, men

det oplystes paa et senere Møde, at man kun benyttede Salene i Hoved

bygningen til Observationsstuer; saasnart Sygdommen erkendtes overflyttedes

de syge til Epidemiafdelingen. Noget meget stort Antal Patienter var der

overhovedet ikke indlagt. Maksimum paa Kommunehospitalet synes at have

været ca. 40, samtidig med at der laa 9 paa Militærhospitalet og nogle under

Diagnosen Syfilis var sluppet ind paa Almindelig Hospital. Epidemien tabte

sig forøvrigt snart uden at være bleven særlig omfattende — denne Gang.

Et lille kuriøst Efterspil fik den dog. Søkadetakademiet — ikke det ovenfor

nævnte Landkadetakademi — havde fra Sommeren 1864 været i Brug som

Epidemihospital og havde været belagt med Patienter lidende af Kopper,

Rosen, Typhus og meget andet. Nu meddelte Prof.

Ballin

(16. Februar 1865),

at Lokalet skulde tages i Brug til Prof. Rovsings Skole. En ængstelig Fader

havde forespurgt om der var nogen Fare i Anledning af den tidligere Brug