140
Udgift inclusive Trykningen vil andrage noget over 60 Rbdlr. — Formener
derimod Selskabet, at et Exemplar til hver af de indenbyes Abonnenter,
noget over 5000, skulde være nok, hvorved Udgiften vil blive mindre, da
underkaster jeg mig ganske Selskabets Bestemmelse.
At faa Actieforetagendet bekjendtgjort for det store Publicum paa
den nævnte Maade, da har jeg gjort Alt for selv at kunne udføre den,
men jeg maa desværre tilstaae, at det gaar over mine Kræfter, da jeg
kun har en ringe aarlig Indtægt og mange Børn og tilmed allerede har
haft et Par hundrede Rigsdalers Udgift for at bringe Foretagendet til
dets nuværende Standpunct. Jeg tillader mig derfor at anbefale det hele
til det ærede Selskabs godhedsfulde Medvirkning for at Hovedstadens
Befolkning fremtidig kan blive forløst fra en Stilling ikke uliig
Tantalus’,
idet den daglig seer Sundets rene og klare Strømning løbe forbi, uden at
kunne benytte den. — Af alle Badegæster er dog Damerne stillede uheldigst,
da de ere tvungne til at benytte de afskyelige Kasser og indplankede Rum,
hvor Sved og alle fidtagtige Dele af den Badende lægger sig som en Sky
paa Vandets Overflade og forøger dets Slethed; vel omrører Badepigen
Vandet for hvert nyt Besøg og forsikkrer med den ærligste Mine, at
Vandet er fortræffeligt, men det hjælper Intet, Vandet bliver uforandret,
da det mangler Strømgang og Bølgeslag. Det er ikke sjældent at høre
Damer, efter at de have badet sig ved Glassens Have eller Rysensteen,
klage over en ubehagelig fimset legemlig Uddunstning, ene en Følge af
Kloakvandet; ikke bedre staaer det sig med de varme Bade hos Engel-
brecht og paa Rysensteen, begge Steder udmunde Sugrenderne paa den
lave Grund i det værste Kloakdynd. — Det kan derfor ikke nægtes, at
Kiøbenhavns Publicum hidindtil har været uforlignelig beskedent i dets
Fordringer med Hensyn til Badevand. At Lidoen forøvrigt vil betale sig
staaer over al Formodning, da den forener baade en Bade- og Adspre
delsesanstalt, som det sig hør og bør og kan benyttes hele Aaret ved den
nu indrettede Damfærgefart, der i Lidoen vil finde et stærkt og beqvemt
Attractionspunct for Færgens Passagerer; ved Islæg vil Hotellet paa Øen
ligeledes blive stærkt besøgt af de Tusinder, som færdes paa Isen uden
at kunne komme i Huus.
Kiøbenhavn Oct. 1860.
Ærbødigst
L.
Saxtorph.
Desværre blev Ansøgeren i Diskussionen afsløret som en slet og ret
Projektmager, og han synes at have været vel kendt. Hornemann havde givet
ham en Attest, som han nu støttede sig til, men den gik kun ud paa, at man
aldrig vilde faa godt Vand paa de to eksisterende Badeanstalter Rysensteen
og Venedig. Hornemann vilde absolut ikke sige god for Saxtorph, men havde
anbefalet ham at slaa sig sammen med en Pengemand eller med de to andre