143 / 290
138
kollegiets Opmærksomhed paa det ønskelige i, at de enkelte Lægers Beret
ninger angaaende de herskende akute Sygdomme blev affattede i en bestemt
skematisk Form, for derved at tilvejebringe en fuldstændigere Udsigt over
disse Sygdomme. Samtidig havde topografiske Undersøgelser været paa Tale,
og der forelaa allerede saadanne for to Lokaliteter (Nyborg og Fredericia),
skrevne af
Clemmensen og Reumert.
Lignende vilde man nu søge at frem
skaffe andet Steds fra, da de maatte have Betydning, naar hygiejniske
Reformer skulde gennemføres. Under synlig Ulyst til at være med nedsatte
man en Komité, bestaaende af
Dahlerup, Salomonsen
og
Levy,
der var den,
der oprindelig havde henvist Lægeforeningen til Medicinsk Selskab. Den
8. April 1858 afgav Komitéen en meget lang Beretning i hvilken den gav
Forslaget sin Tilslutning, og efter nogen Diskussion sluttede Medlemmerne
sig til det. Præmien skulde være paa 300 Rigsdaler med mulig Forhøjelse
med 100 Rbdl. Afhandlingerne skulde være indsendt inden Udgangen af
1860. Der indkom to Besvarelser og Januar 1861 udnævntes de tre tidligere
nævnte til Bedømmelseskomité.
Hornemann
traadte dog straks efter ind i
Stedet for Levy. Bedømmelsen gik ud paa, at ingen af Afhandlingerne var
værdige til at præmieres, maaske burde de endda ændres lidt hist og her
inden Offentligggørelsen. De to Forfattere, Distriktslæge
Fibiger
og Dr. med.
Reumert
fik hver en Præmie (200 og 100 Rbdlr.) som Opmuntring (117).
Hornemann,
der i disse Aar var Sjælen i de hygiejniske Foranstaltninger,
der efter Koleraaaret skulde indlede en ny Tid, var ikke faldet til Ro efter
at nogle Reformer var indført. Han havde klart set, at der maatte et oplysende
Arbejde til saavel i de højere Klasser som i Arbejderstanden, hvis man vilde
naa til en virkelig Forstaaelse af Hygiejnens Krav. Tanker af denne Art
fremsatte han i 1859, da han i November Maaned oplæste sin Afhandling
om Arkitekternes mangelfulde Uddannelse i hygiejnisk Retning og fik Sel
skabet til at vedtage en Resolution om »at det anser det for særdeles gavnligt,
at der ved Academiet gives Architecterne Leilighed til at sætte sig ind i
Hygiejnens Fordringer.« Det lød jo meget pænt, men man ventede sig ingen
Resultater deraf. Tanken om et hygiejnisk Opdragelsesarbejde var imidlertid
fremme ogsaa andre Steder end indenfor det Udvalg, hvis ledende Kraft
Hornemann var, for han kunde under Diskussionen meddele, at han i Vin
terens Løb paa Foranstaltning af Arbejderforeningen vilde holde populære
Foredrag over de hygiejniske Grundsætninger, først om Nytten af Sundheds
plejen, dernæst hvorledes denne maatte opfattes som en moralsk Forpligtelse,
endelig om Nødvendigheden af frisk Luft, godt Vand etc. Foredragene har
øjensynlig været anlagte som en hel Arbejderundervisning, idet Hempel og
Knudsen havde tilsagt deres Bistand.
Der fandtes dog ogsaa hygiejniske Foranstaltninger, som man ikke
ønskede at støtte. En Løjtnant L.
Saxtorph
ønskede nemlig at bygge en Bade
anstalt
Lido
ved Lynetten og søgte i den Anledning at faa 60 Rigsdaler til