138 / 290
133
hammer
og Oberstløjtnant
Hoffmann
(111) og for Philiatrien af
Bramsen,
Brion og Paulsen
(112), holdt sit første Møde 29. Januar 1853 og lod kort efter
følgende Ordlyd offentliggøre i Dagspressen (113):
Det er almindeligt erkjendt, at en stadig Luftfornyelse (Ventilation)
i et indesluttet Rum, der er bestemt til Ophold for levende Væsener, er
nødvendig for Sundheden. Om Maaden hvorpaa denne Luftfornyelse bedst
bringes til Veie, navnlig i private Boliger og under de forskjellige klima
tiske og lokale Forhold, er Meningerne derimod delte. Der ønskes derfor
en paa Videnskaben, paa fremmede Erfaringer og paa egne Forsøg grundet
Besvarelse af de herhenhørende Spørgsmaal og en dertil knyttet Anviis-
ning til paa den bedste og billigste Maade at kunne sørge for en stadig
Fornyelse af Luften, saavel i ældre Boliger som i saadanne, der bliver at
opføres fra nye, hvad enten de ere bestemte for den velhavende
eller for den fattigere Deel af Befolkningen. Alt nærmest beregnet for
vore Forhold.
Skønt Præmien var 600 Rigsdaler vakte Opgaven ingen større Interesse.
Tiden indtil Slutningen af Marts 1855 skulde gaa hen, inden man havde tre
Besvarelser til Bedømmelse. Man skyndte sig at nedsætte en Dommerkomité,
bestaaende af en Repræsentant for hvert af de tre Selskaber (Forchhammer,
Hornemann, Levy) og en udenforstaaende, men denne sidste synes i det
mindste aldrig at være bleven valgt, for han træffes ikke som Underskriver
paa Betænkningen (114). Præmien blev imidlertid ikke uddelt, skønt en af
Forfatterne havde taget Stalde og Bikuber med i sine Undersøgelser. Den
henstod indtil videre.
Enhver véd, hvad Aaret 1853 kom til at betyde i epidemiologisk Hen
seende ved den Koleraepidemi, som brød ud 11. Juni og snart naaede en
betænkelig Intensitet, inden den døde ud i Oktober. Forløbet har været skildret
gentagne Gange (115), men det interesserer os mindre her, hvor der kun
skal tales om den Betydning, Epidemien fik for det kongelige medi
cinske Selskab.
Medens Arkivet faa Aar i Forvejen, da Koleraen truede, fyldtes med
Skrivelser, Regulativer, Plakater og andre Tryksager, blev Forholdet nu det
modsatte. Ikke én Raadslagning indenfor Selskabets Mure findes refereret,
Foredragene dukker først op, da Stormen er overstaaet, og man ser kun af
Udtrykket »i denne meget travle Tid«, at noget særligt har været paa Færde.
Dette betyder dog ingenlunde, at man sad med Hænderne i Skødet og saa til,
men Indsatsen, som Medlemmerne ydede var af personlig Art, saa personlig,
at den for O.
Bagges, Withusens, Thals, Hjorths, Lundings, L. A. Bergs
og
Schwartzkopfs
Vedkommende betød Livet. Og da Sundhedskommissionen
havde vist sig ude af Stand til at gennemføre de Foranstaltninger, der kunde
standse Farsoten, traadte
Fenger, Hornemann, Buntzen, Dahlerup, Levy
og