KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

131

naar der var gjort Skade. Tvivl var der ogsaa om hvorvidt Straffebestemmelser

overhovedet kunde gennemføres. Der raadede altsaa en vis velvillig Stemning

mod Kvaksalverne, men hvem man ikke var venlig imod var Apotekerne.

Deres Kvaksalveri ved Udlevering af Medikamenter efter gamle Recepter,

søgte man Veje til at faa ind under Lovgivningen. Sagen endte med, at man

indsendte en Skrivelse til Justitsministeriet angaaende de ønskede Lov

forandringer og en anden til Sundhedskollegiet vedrørende Misbrugene paa

Apotekerne.

Ogsaa Forslaget om, at Reservelægepladserne ved de civile Hospitaler

skulde besættes ved Konkurrence vakte den livligste Interesse; det støttedes

stærkt af Overlægerne, der hurtigt blev draget ind i Diskussionen ved en

Forespørgsel om, hvorfor den ønskede Ordning ikke ogsaa skulde gælde

baade dem og Kandidaterne. Sagen henvistes til et Udvalg, der aflagde Be

retning 1853, men denne bragte kun Diskussionen til at flamme op igen. Nogle

holdt paa en to-aarig, andre paa en tre-aarig Funktionstid, andre vilde —

som lige nævnt — have Kandidatpladserne besat ved Konkurrence. Alle

mulige Hospitalsspørgsmaal droges efterhaanden ind, navnlig hvorvidt Kan

didater fra de to eksisterende Hospitaler (Fred. Hosp. og Alm. Hosp.) skulde

have Lov at søge Reservelægepladseme ved det Hospital, hvor de ikke var

uddannede. Man enedes om, at der, naar en Reservelægeplads skulde besættes,

foruden til Ancienniteten ogsaa skulde tages Hensyn til videnskabelige Ar

bejder, baserede paa Hospitalserfaringer og udarbejdede i Kandidattiden.

Disse Pladser skulde fremtidig være paa tre Aar.

En anden skrap Diskussion førtes om Invalideunderstøttelsen til brystsyge

Soldater. Som sædvanlig nedsattes et Udvalg (27. November 1851), der som

Hovedpunkterne i sin Beretning formulerede følgende tre Læresætninger:

1. Den tuberkuløse Kachexie kan opstaae hos Personer, i hvis Familie den

ikke er arvelig og som ikke have en for denne prædisponerét Konstitution

eller Legemsbygning.

2. Den militære Tjeneste, saavel i Fred som i Krig, maa antages i sine

forskjellige Forholde at indeholde tilstrækkelige Betingelser for Tuber

kulosens mulige Udvikling, hvad enten man herved vil forstaa Udvik

lingen af latente, hidtil stillestaaende Tuberkler eller Dannelsen af nye.

3. Den udskrevne Soldat, der er undersøgt af den af Staten dertil beskikkede

Autoriiet og efter Undersøgelse erklæret for tjenstdygtig, det vil sige sund,

maa antages at være det og altsaa ikke at have Phthisis paa den Tid,

da han blev udskreven.

Medlemmerne var imidlertid langtfra tilfredse med disse Erklæringer,

skønt de var meget udførligt begrundede. De var altfor teoretiske og kunde

derfor misforstaas. Som sædvanlig rejstes der atter en stor Diskussion og

Udvalget maatte tage de tre Punkter tilbage, for at man endelig kunde enes om