KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

132

at Phthisis er ikke som saadan uberettiget til Invalideforsørgelse, men

har Krav derpaa i Lighed med indvendige Svagheder i Almindelighed. —

Ogsaa da der var Tale om at bygge en ny Sindssygeanstalt paa Sjælland,

fik Medicinsk Selskab Lejlighed til at tale med. Bygningsinspektør

Friis

(109) ønskede nemlig meget, at Selskabet skulde understøtte hans Ønske om

at faa Arresødal eller Fredensborg indrettet til en Daareanstalt for Øerne (110).

Selmer

oplyste imidlertid, at Regeringen allerede var i Aktivitet og Stifts-

fysikus

Guldberg

vidste, at der var gjort Forespørgsler i Præstø og Sorø Amter,

om man der havde Plads til en Sindssygeanstalt. Han gjorde ogsaa opmærk

som paa, hvor farligt det var for Selskabet at støtte Friis, da Regeringen

sikkert vilde nøjes med Ombygninger, hvis den kunde slippe med det i Stedet

for at bygge en ny Anstalt og den vilde særlig gøre det, hvis Lægerne

tilraadede det. Selv som ganske interimistiske vilde intet af de to Steder

have nogen Værdi. Det lykkedes Guldberg at vende Stemningen; man takkede

for Henvendelsen, lovede at have den i Erindring ved given Lejlighed, men

man fandt det tillige uhensigtsmæssigt at indlade sig nærmere paa Forslaget.

Det var stadig i Udvalgene (Komitéerne), at de nye Idéer kom frem, og

der gjordes et virkelig betydeligt Arbejde i dem, ikke blot kvantitativt set.

I den hygiejniske var Sagerne imidlertid ved at vokse de forholdsvis faa

Medlemmer over Hovedet, og for at bringe enkelte af dem over paa andres

Hænder foreslog

Hornemann

i November 1852, at en Del af Selskabets Penge

anvendtes til en Prisbelønning for Besvarelsen af opstillede Spørgsmaal. Han

mente, man kunde anvende 150—200 Rigsdaler derpaa. Sagen behandledes paa

Generalforsamlingen 16. December 1852, hvor Forslaget holdt sig til den største

af de nævnte Summer. Besvarelserne skulde indleveres inden Udgangen af

1854, og de skulde vedblive at være Forfatternes Ejendom, mod at de skulde

forpligte sig til at udgive dem.

Det første Prisspørgsmaal udsattes 2. December 1852 og det skulde dreje

sig

om Ventilationen af vore Værelser.

Medlemmerne var imidlertid, som

saa ofte før, utilfredse med Forslaget, ganske fraset, at man fandt Præmien

altfor lav. Det man inderst inde havde imod Opgaven var, at den ikke var

nogen medicinsk Undersøgelse, det, der ønskedes, laa paa Grænsen »mellem

Arkitektur og Naturvidenskab« og Selskabet vilde derfor neppe være i Stand

til at bedømme den. Præmien var desuden saa lille, at den vist ikke var i

Stand til at dække Udgifterne til Forsøgene. Fra flere Sider ønskede man,

at andre Selskaber skulde være med og man enedes om at vedtage, at det

kgl. med. Selskab skulde bidrage 200 Rbdlr. til et Prisspørgsmaal som det

anførte, hvis Philiatrien og Videnskabernes Selskab vilde være med. I Januar

1853 erklærede disse sig villige dertil og hver af dem valgte et Udvalg paa

tre Medlemmer for sammen med medicinsk Selskab at drøfte Sagen. Den

samlede Komité, der for Videnskabernes Selskab bestod af

Eschricht, Forch