141 / 290
136
kunde der opstaa ikke ubetydelige Farer. De yngre Medlemmer var nemlig
livligere, lettere at sætte i Bevægelse og mere villige til udadgaaende Skridt,
men ved disse vilde Selskabets Kærne, dets ældre Struktur, let blive under
kuet og dets Karakter forvansket. Enkelte yngre Agitatorer kunde ogsaa
fremtvinge uheldige Majoritetsbeslutninger, som de ældre maatte bøje sig
for. Hans Standpunkt var altsaa det samme som Komitéens i 1846, da havde
man ogsaa hellere reorganiseret Selskabet end givet Adgang til Optagelse
for Philiatriens Medlemmer.
Fenger var ogsaa mod Sammenslutningen og oplyste at en Tredjedel af
Philiatriens Medlemmer ogsaa var i Med. Selskabs Rækker. Sammensmelt
ningen ønskedes netop af dem, der ikke var med. Økonomisk set var begge
Selskaber saa godt stillede, at man ikke behøvede nogen Sammensmeltning
af den Grund, men selvfølgelig vilde en Tilgang af saa mange Medlemmer
forbedre Selskabets Kaar, hvad der dog ikke var det væsentlige. De unge vilde
derimod faa Overvægten og saa vilde det gaa som i Philiatrien, at de ældre
meldte sig ud.
Brandes talte ogsaa imod og hævdede, at Medicinsk Selskab indeholdt
Standens Elite, hvorfor man snarere burde vanskeliggøre Adgangen end ud
vide den. Denne Udtalelse faldt dog ikke i god Jord, og Buntzen protesterede
mod den i de kraftigste Udtryk. Sin særdeles Agtelse skulde Selskabet først
skaffe sig ved sine Arbejder. Ogsaa Brion, der var Philiatriens Formand,
tilbageviste Brandes’ Yttring med skrappe Ord og paastod, at det Sagen nu
var kommet til at dreje sig om, var, om Philiatriens Medlemmer var respek
table nok til at kunne optages. Men hverken Brandes eller Dahlerup vilde
indrømme noget som helst. Den første havde følt sig meget ubehageligt berørt
af Brions Replik og paastod, at dennes Bestræbelser gik ud paa at nivellere
alting, hvad der var særlig urigtigt i Videnskaben. Fenger forsøgte at glatte
efter og foreslog at Philiatrien skulde opløse sig og Medlemmerne optages
i det medicinske Selskab. Et Forslag om Optagelse
en bloc
var der ingen
Støtte for og Planen om Sammenslutningen faldt atter med 19 Kugler imod
og 13 for. Selskabet kunde føle sig som før og glæde sig ved at være i fine
Omgivelser. Fra 27. Februar 1855 holdt man sine Møder i Videnskabernes
Selskab og Buddet var fælles (116).
Generalforsamlingen blev mere og mere det Møde i Aaret paa hvilket
de udadgaaende Skridt drøftedes. Saaledes ogsaa i 1857, da der forelaa et
Andragende fra den almindelige danske Lægeforening om Udsættelsen af en
Prisbelønning, taget af det medicinske Selskabs Midler, for topografisk medi
cinske Arbejder. Ordlyden var følgende:
Det har længe været erkjendt af de danske Læger, at de ved Can-
celli Skrivelse af 20de December befalede aarlige Medicinalberetninger ere
ufyldestgjørende, saavel til at give en klar Anskuelse af Sygdomstilstanden