156 / 290
151
4. Åt Selskabet ligeledes takker Udvalget og især dets Formand, Prof.
Hornemann for at have tilvejebragt et meget værdifuldt Materiale, som
vistnok vil faa en gavnlig Indflydelse paa Stiftelsens fremtidige Forhold.
Panum opfordrede samtidig Howitz til at tage sit Forslag tilbage, men
det havde denne absolut ikke Lyst til, hvad han udførligt motiverede; derimod
ændrede han sit oprindelige Forslag til, at Selskabet paa Grund af de tidligere
og de af Udvalget tilvejebragte Oplysninger finder Anledning til følgende
udadgaaende Skridt:
At anmode Besyrelsen for den kgl. Fødselsstiftelse om at sørge for,
at der i Lighed med, hvad der sker ved de andre Hospitaler, ogsaa for
Fødselsstiftelsens Vedkommende maatte udkomme aarlige nøjagtige Be
retninger om denne Stiftelses Virksomhed.
At anmode Bestyrelsen for den kongelige Fødselsstiftelse om at være
betænkt paa, at der ved større Sygelighed i Fødselsstiftelsen maa i Sund-
hedspleiens og Undervisningens Interesse benyttes Udflytning fra Stif
telsen og Henlæggelse af Patienterne i Skiftelocaler.
Forslagets første Paragraf maatte Howitz dog senere ændre til:
Selskabet har med Tilfredshed modtaget Efterretningen om, at
Direktionen for den kgl. Fødsels- og Pleiestiftelse har besluttet Udgivelsen
af en aarlig Medicinalberetning for Stiftelsen og maa fastholde det nød
vendige i denne Foranstaltning.
Senere vedtog man ogsaa Udvalgets Forslag, men da man kom ind paa
Spørgsmaalet om, hvorledes de udadgaaende Skridt skulde iværksættes,
begyndte de endeløse Drøftelser igen.
Brandes
holdt paa en motiveret Skri
velse og læste et Udkast til en saadan op. Det viste hvorledes Dødeligheden
kunde synes at have været lige saa stor i de sidste 15 Aar paa den nye, som
paa den gamle Stiftelse i de sidste 22 Aar, endvidere hvor stor Forskel der var
paa disse Resultater og dem ved Behandling i Byen i frivillig valgte Lokaler,
at Forplejningen hos Jordemødrene dannede en Middelvej, men at en Stiftelse
var en absolut Nødvendighed og anførte tilsidst de Erfaringer, der talte for
Hensigtsmæssigheden af under Epidemier at lukke Stiftelsen og henflytte
den til et Interimslokale, hvor Undervisningen kunde fortsættes.
Der var ingen, der tog Hensyn til dette Udkast; man nedsatte
Howitz,
Brandes
og
Drachmann
som Redaktionsudvalg for Skrivelsen med Tilladelse
til at lave den som de vilde. Den forelaa paa Mødet 22. Februar 1866, hvor
den blev vedtaget. Foruden en udførlig Motivering indeholdt den de to vel
kendte Punkter i følgende Affattelse.
&ØBESHÅVNS
gOQSUNEBIBLlGTEKEB