188 / 290
183
Programmet skulde udsendes, og at det skulde trykkes i 350 Eksemplarer,
og endelig den 26. Oktober blev Sommer og Hansen valgt til at overbringe
Statsminister
Stemann
et Eksemplar, medens
Mansa og Larpent
skulde over
række Kongen et andet.
Den ældre Skole var imidlertid langtfra tilfreds med Programmets
Indhold. Det sagde jo ogsaa drøje Sandheder. Mansa slog Tonen an, idet han
talte om Hadet og Spændingen mellem det medicinske Fakultet og Amfiteatret
og viste at Gollegium medicum 1740 paa en vis Maade blev oprettet blandt
andet for at bilægge Tvistighederne mellem Medicinere og Kirurger. Amfi
teatret havde heller ikke vist sig sin Opgave voksen og 1785 havde man derfor
oprettet det kirurgiske Akademi, der havde virket til stor Gavn, men nu for
drede Tiden en Sammenslutning med det medicinske Fakultet. Der var den
Fejl ved begge Instituter, at de uddannede i ensidig Retning, at mange af
de Lærefag, der var nødvendige for en alsidig Uddannelse, blev stedmoderligt
behandlede, eller maaske slet ikke doceredes, at de studerende paa egen Haand
supplerede deres Uddannelse ved at følge Forelæsningerne begge Steder og
at mange tog begge Eksaminer, hvad der betød et Spild af Kræfter og Tid.
En Del af de Mangler, der klæbede ved de to Institutioner kunde vel nok
afhjælpes. Der kunde sikkert skaffes Forelæsninger over Medicinens Historie,
offentlig Sundhedspleje, generel og patologisk Anatomi, der kunde oprettes
Accouchements- og Bømeklinik og en selvstændig ophthalmologisk Klinik,
der kunde ogsaa skaffes et Samarbejde i Stand mellem de to Anstalter, men
alt dette var ikke nok, og det vilde ikke en Gang være tilstrækkeligt, hvis
den samme Professor docerede et Fag ved begge Anstalter. Det, der maatte
til var en virkelig Forening af dem, saaledes at de tilsammen kom til at
danne en lægevidenskabelig Skole under Universitetet og at denne i saa Fald
kun blev tilgængelig for Studenter. Disse tog ogsaa de bedste Eksaminer og
var de dygtigste, og deres Antal var nu saa stort, at de kunde forsyné hele
Landet med Læger i Modsætning til tidligere, da der var Mangel baade ude
paa Landet og i Hæren og Flaaden. Man stod endda med et Overskud af
unge Læger, der ikke kunde opnaa Ansættelse og som ingenlunde var ringe
(67 studerede og 36 ustuderede), for hvilke der ikke var andet at gøre end
at nedsætte sig paa Landet for at sikre sig et kummerligt Udkomme, mest
ved at gøre følelige Indgreb i de fastansatte Lægers tarvelige Indtægter.
I Købstæderne fandtes der i Reglen en eller flere Læger ved Siden af de faste,
og paa mange Steder saa man endog Læger i Landsbyerne. Det var derfor
ikke saa underligt, at de offentlige Læger følte sig truede i deres Eksistens
og i deres aarlige Indberetninger til Sundhedskollegiet beklagede sig over,
at der stadig kom nye til.
Man kunde henvise dette Overskud af Læger til at søge udenlands, men
det var uforsvarligt først og fremmest af patriotiske Grunde. — Programmet
svinger sig her op til høj Pathos —, men desuden ogsaa, fordi den samme