227
den Gang forældede Kur og skildrede i livlige Ord den Alkoholisme, der
»i utrolig Grad« fandtes i de højere Klasser i England, hvorfra Kuren stam
mede. »Enhver engelsk Dame havde en Flaske Brandy i Lommen.«
I et andet Møde rejste
E. Hornemann
en Agitation for det nye
Børnehospital og gjorde ved den Lejlighed en Del Bemærkninger om Philan-
tropi, Sundhedspleje og Velgørenhed, Udtalelser, der vakte stor Opsigt ved
at være rettede mod navngivne Selskaber og Stiftelser. Ovennævnte
Jul.
Petersen,
der senere fik en ypperlig Efterfølger i
A. Hertel,
var den,
der fik Spørgsmaalet om Hygiejnen i Privatskolerne frem i Selskabet.
Det, han vilde opnaa, var at der skulde tilvejebringes en paalidelig Statistik
over Skoleungdommens Sygdomme, søges at træffe Foranstaltninger mod den
slette Luft i Stuerne og søge at faa Kommunen til at bygge ordentlige Skole
lokaler, der kunde udlejes til private. Et Udvalg blev nedsat for at undersøge
Forholdene, men det mente rigtignok, at der ikke var nogen Grund til udad
gaaende Skridt udover at sætte en Pengepræmie ud for det bedste Arbejde
om Skoleungdommens Sygdomme og de af Skolelivet betingede Aarsager til
disse.
Der maatte nemlig gøres visse Forarbejder, inden man henvendte sig
f. Eks. til Sundhedskollegiet, ellers fik Henvendelsen ingen Vægt. At faa
Kommunen til at bygge Lokaler, var haabløst, et saadant Forslag havde en
Gang været til Forhandling i Borgerrepræsentationen uden at finde den
mindste Tilslutning.
En og anden Gang var der ogsaa Talere fra Kredse udenfor Medicinernes.
Saaledes holdt Etatsraad
Meldahl,
den berømte Arkitekt, i Marts 1877 Foredrag
om »de hygiejniske Forhold ved offentlige og private Bygninger i Kjøbenhavn
og Lægers og Bygmestres Medvirkning hertil,« et Foredrag i hvilket Skole
bygninger ogsaa berørtes. Man vendte ogsaa ofte tilbage til Emner, der var
diskuterede mange Gange før, f. Eks. Barselfeberen, Resektionerne i 1864
o. m. a., den nye Tid havde bragt nye Synspunkter, og blandt de mange Under
søgelser, der bragtes frem, var der flere, der fik Betydning langt ud over
Øjeblikket, f. Eks. G. J. Salomonsens om den eksperimentelle Tuberkulose
paa Iris (19. Marts 1878) og flere af de kirurgiske.
Et udadgaaende Skridt, der fik stor Betydning, skete, da nogle private
Skolebestyrere med
A. G. 0 . Hauch
i Spidsen forespurgte, hvorledes man
skulde forholde sig overfor Børn, der kom fra Hjem, hvor der var smitsom
Sygdom. Sagen behandledes først af det staaende Udvalg og senere i mange
Møder. Resultatet blev, at man delte de smitsomme Sygdomme i to Klasser,
nogle med ringe Ekspansionsevne, andre med stor (Morbilli) og for disse gav
man Regler at følge i Skolerne og de holdt sig i Brug indtil Epidemiloven
gennemførtes. En Mængde Aktstykker i Arkivet vidner om hvor ivrigt Sagen
blev drøftet. (1879, Bilag
6
).
Aaret efter tog man Spørgsmaalet om Visitation af de prostituerede Kvin
der op. Det var en Sag, der den Gang satte mange Sind i Bevægelse og
15
*