Previous Page  234 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 290 Next Page
Page Background

227

den Gang forældede Kur og skildrede i livlige Ord den Alkoholisme, der

»i utrolig Grad« fandtes i de højere Klasser i England, hvorfra Kuren stam­

mede. »Enhver engelsk Dame havde en Flaske Brandy i Lommen.«

I et andet Møde rejste

E. Hornemann

en Agitation for det nye

Børnehospital og gjorde ved den Lejlighed en Del Bemærkninger om Philan-

tropi, Sundhedspleje og Velgørenhed, Udtalelser, der vakte stor Opsigt ved

at være rettede mod navngivne Selskaber og Stiftelser. Ovennævnte

Jul.

Petersen,

der senere fik en ypperlig Efterfølger i

A. Hertel,

var den,

der fik Spørgsmaalet om Hygiejnen i Privatskolerne frem i Selskabet.

Det, han vilde opnaa, var at der skulde tilvejebringes en paalidelig Statistik

over Skoleungdommens Sygdomme, søges at træffe Foranstaltninger mod den

slette Luft i Stuerne og søge at faa Kommunen til at bygge ordentlige Skole­

lokaler, der kunde udlejes til private. Et Udvalg blev nedsat for at undersøge

Forholdene, men det mente rigtignok, at der ikke var nogen Grund til udad­

gaaende Skridt udover at sætte en Pengepræmie ud for det bedste Arbejde

om Skoleungdommens Sygdomme og de af Skolelivet betingede Aarsager til

disse.

Der maatte nemlig gøres visse Forarbejder, inden man henvendte sig

f. Eks. til Sundhedskollegiet, ellers fik Henvendelsen ingen Vægt. At faa

Kommunen til at bygge Lokaler, var haabløst, et saadant Forslag havde en

Gang været til Forhandling i Borgerrepræsentationen uden at finde den

mindste Tilslutning.

En og anden Gang var der ogsaa Talere fra Kredse udenfor Medicinernes.

Saaledes holdt Etatsraad

Meldahl,

den berømte Arkitekt, i Marts 1877 Foredrag

om »de hygiejniske Forhold ved offentlige og private Bygninger i Kjøbenhavn

og Lægers og Bygmestres Medvirkning hertil,« et Foredrag i hvilket Skole­

bygninger ogsaa berørtes. Man vendte ogsaa ofte tilbage til Emner, der var

diskuterede mange Gange før, f. Eks. Barselfeberen, Resektionerne i 1864

o. m. a., den nye Tid havde bragt nye Synspunkter, og blandt de mange Under­

søgelser, der bragtes frem, var der flere, der fik Betydning langt ud over

Øjeblikket, f. Eks. G. J. Salomonsens om den eksperimentelle Tuberkulose

paa Iris (19. Marts 1878) og flere af de kirurgiske.

Et udadgaaende Skridt, der fik stor Betydning, skete, da nogle private

Skolebestyrere med

A. G. 0 . Hauch

i Spidsen forespurgte, hvorledes man

skulde forholde sig overfor Børn, der kom fra Hjem, hvor der var smitsom

Sygdom. Sagen behandledes først af det staaende Udvalg og senere i mange

Møder. Resultatet blev, at man delte de smitsomme Sygdomme i to Klasser,

nogle med ringe Ekspansionsevne, andre med stor (Morbilli) og for disse gav

man Regler at følge i Skolerne og de holdt sig i Brug indtil Epidemiloven

gennemførtes. En Mængde Aktstykker i Arkivet vidner om hvor ivrigt Sagen

blev drøftet. (1879, Bilag

6

).

Aaret efter tog man Spørgsmaalet om Visitation af de prostituerede Kvin­

der op. Det var en Sag, der den Gang satte mange Sind i Bevægelse og

15

*