240 / 290
233
besørge Undervisningen fyldestgørende, og Manglerne vil vokse for
hvert Aar, der gaar hen under de nuværende Forhold. Skal denne Til
stand vare længere ved, da vil den uundgaaelige Følge ildie lade vente
paa sig: vor Stand, der indtil den nyeste Tid med Ære har kunnet hævde
sin Plads som jævnbyrdig med Lægestanden i den øvrige Verden, vil
synke ned under det almindelige Niveau, hvad Uddannelsen angaar, og
det vil Aar for Aar blive vanskeligere at genvinde den tabte Plads.
Det var Ord med Vægt, der taltes. Man ansaa det for en meget alvorlig
Sag for hele Landet om Lægestanden gennemgaaende skulde blive ude af
Stand til at udføre sin Gærning paa en Maade, der svarede til Tidens beret
tigede Fordringer. Det turde ogsaa med Sikkerhed siges, at saafremt de
nuværende Undervisningsforhold ikke snart undergik en væsentlig Forandring
og Forbedring vilde det Tidspunkt ligge meget nær, da Sygebehandlingen og
Sundhedsplejen hele Landet over vilde komme til at lide under Lægernes
mangelfulde Uddannelse. Kun Dr. P.
Eberlin
stemte mod Adressen, som
derefter blev indsendt til Regeringen.
En international Begivenhed,
R. Kochs
Opdagelse af Tuberkulinet, satte
samme Aar Sindene i heftig Bevægelse. Forskellige danske Læger rejste til
Berlin for at høre de første Meddelelser om Midlet, der fra alle Sider mentes
at være det specifike mod Tuberkulose. Alle, der har oplevet den Tid, erindrer
Spændingen, der ogsaa bredte sig til Studenterne og som skaffede
M. Saxtorph
et overfyldt Auditorium tidligt om Formiddagen, idet de studerende vilde
sikre sig Plads til
C. Reisz’
Foredrag noget ud paa Eftermiddagen. Ikke uden
Grund indledede Saxtorph sin Time med at mindes Ordsproget om Regnen,
der nok falder paa Præsten, men ogsaa paa Degnen.
I
Medicinsk Selskab gav Tuberkulinet Anledning til flere Foredrag, men
gennem dem alle gik en vis Skepsis.
Reisz
havde paa Foredraget i Kirurgisk
Akademi sagt det forløsende Ord, da han sluttede med: »Mine Herrer, Pæren
er endnu ikke moden!« Ganske fraset, at han havde sendt et Slagord ud i
Verden, saa havde dog alle, der havde været i Berlin, faaet næsten det samme
Indtryk som han.
C. J. Salomonsen
talte om Sagen i November Maaned og
resumerede Resultaterne. Tuberkulinet kunde helbrede Marsvin, havde en
voldsom Indvirkning paa tuberkuløst Væv, havde en utvivlsomt bedrende
Virkning paa lokale Processer, men overfor Lungetuberkulosen kunde det kun
siges, at det rimeligvis havde en bedrende Virkning, men kun i de tidlige
Stadier. Karakteristisk for Tidsperioden var det, at der i Diskussionen blev
spurgt om Immunitet kun fandtes hos Marsvin. Man vendte flere Gange tilbage
til det Kochske Præparat, men fast Bund under Fødderne fik man først, da
B. Bang
(Marts 1891) paaviste, at Tuberkulinet var et fortræffeligt diagnostisk
Middel hos Hornkvæget og Svin. Det var i det Hele en stadig Opgangsperiode
for Bakteriologien. I 1893 stod Universitetets nye Laboratorium færdigt i