246 / 290
239
med 35 Aars Erfaringer om Laparotomi, men O.
Bloch
kunde dog ogsaa
mønstre den anselige Række af ikke mindre end 300 Resektioner af det store
Led. Et særligt Moment ikke blot indenfor Medicinsk Selskab, men indenfor
Lægekunsten som Helhed, udgjordes af de Meddelelser, der Tid til anden
udsendtes af
Finsens medicinske Lysinstitut
og som gjorde dette til et inter
nationalt Centrum af første Rang.
Det var som sædvanlig Resultaterne fra de store Hospitalsafdelinger, der
fremlagdes og enkelte af de Foredrag, der holdtes, kunde tages som For
varsler for nye Tider i Kliniken, der faa Aar senere paa en hidtil ukendt
Maade kom til at arbejde Haand i Haand med Fysiologien, der fandt et
fortrinligt Hjem i Hospitalslaboratorierne, ikke i Medicinsk Selskab, hvor det
havde været en hyppig gentaget Klage, at Anatomer og Fysiologer holdt sig
borte. Her skal kun mindes om
K. Fabers
Foredrag »om en Aarsag til kronisk
Diarré«, der dannede Indledningen til saa talrige og indgaaende Studier af
Fordøjelseskanalens Sygdomme, at Danmark paa dette Omraade kom fuldt
paa Højde med Udlandet.
Forbindelsen med Udlandets Selskaber var svundet betydelig ind, naar
man ser bort fra Udvekslingen af Bøger og det var et Særsyn, da man 17. Ok
tober 1899 saa en større Skare Udlændinge som Gæster. Dr.
Huchard,
den
bekendte Overlæge ved Hopital Necker i Paris, holdt Foredrag om Behand
lingen af Hjærtesygdomme og i den Forsamling, der med Interesse paahørte,
hvad en af Datidens mest bekendte Specialister havde at sige, var Chef
redaktøren af Bulletin médical, Dr.
Janicot,
Dr.
A. Lang,
der var Skibslæge
paa »Polarstjærnen« og nøje knyttet til det russiske Kejserhus, den bekendte
Forfatter Dr.
A. Lorand
fra Karlsbad, hvis Bøger ogsaa er oversatte til Dansk,
Dr.
Nystrom
fra Sverige og nogle danske Provinslæger. Ogsaa i 1900 saa
Selskabet en fransk Gæst hos sig,, nemlig Dr.
Blondel
fra Paris, der holdt
Foredrag om en international Forening for den medicinske Presse.
Mere og mere blev Lokalerne i »Standard« Samlingsstedet for hele det
medicinske Liv i Hovedstaden. Op imod en halv Snes medicinske Foreninger
og Institutioner benyttede til Stadighed Lokalerne, naar der skulde holdes
Møde og endda var Specialistforeningerne endnu ikke uddannet til, hvad de
kort Tid senere blev. Skønt alle disse Selskaber betalte for sig, var Udgifterne
ret store og Aaret 1903 gav et lille Underskud, idet man maatte erstatte en
Frakke, der var bleven stjaalet i Garderoben. Under almindelige Forhold
vilde der have været Balance, selv om man kun med yderste Vanskelighed
slap igennem.
Det var dog ikke for at skaffe Penge, at
Leopold Meyer
Marts 1903 foreslog,
at man skulde stryge Aftensmaden, men fordi han mente, at Diskussionerne
led under den. Saa snart Foredragsholderen var færdig, ja sommetider før,
styrtede Medlemmerne ned i Lokalerne i Mezzaninen og kæmpede som Løver
for at faa noget af den vanskeligt tilgængelige Mad. I udenlandske Selskaber