247 / 290
240
var Diskusionerne bedre og mere lærerige, men der spiste man ikke. Besty
relsen forsvarede naturligvis det bestaaende som en demokratisk Foranstalt
ning, Overlægen spiste af Fad med den yngste Kandidat, men i Diskussionen
fremhævedes gentagne Gange, at der var indtraadt en Dekadence i Fore
dragene. Dette vil Eftertiden dog neppe erkende. En Periode, hvor Tuberkulose
sagen 'lig© er rejst, beskæftiger alle Sind og stadig er paa Tale og hvor
O.
C. Jensen
fremlægger sine første Forsøg over Transplantation af Musekræft
er ingen ringe Tid. Resultatet af Forhandlingerne blev, at man enedes om
at beholde Aftensmaden, men at lade den ordne paa en saadan Maade, at
Foredrag og Diskussion ikke forstyrredes ved Medlemmernes Udvandring.
Foredragenes Form ændredes samtidig til, at der valgtes en Taler, der skulde
indlede med et Foredrag over et Emne, der saa diskuteredes, og det bestemtes
at større Foredrag ikke maatte vare over tre kvart Time, de mindre ikke over
en halv. Skulde Foredragene danne Indledning til Diskussion, burde der
foreligge trykte Teses ved Mødets Begyndelse.
Det var under
K. Fabers
Formandsskab 1903—04 at disse Bestemmelser
gennemførtes og det var ogsaa i denne Periode, at Nobelpræmien første Gang
tilkendtes en dansk Læge,
Niels Finsen.
Faber havde sikkert Ret, da han
sagde, at denne Begivenhed var til Ære for hele den danske Lægestand, og
hans Forslag om at sende Finsen en Adresse, mødte da ogsaa stor Tilslutning.
Kort Tid efter døde Finsen og det faldt i
Kaarsbergs
Lod at sige Mindeordet
over ham, da Sæsonen begyndte i Oktober 1904. Nogle Uger i Forvejen havde
Medicinsk Selskab været Samlingsstedet for de talrige Læger, der ønskede at
vise den afdøde den sidste Æresbevisning og som i Procession havde begivet
sig til Marmorkirken, hvor Bisættelsen fandt Sted.
Selv om der havde været redelig stræbt efter at bringe Aftenspisningen
ind under sømmeligere Former var dette dog ikke lykkedes. Endnu i 1906
»stod Foredragsholderne og saa paa Bajerne«, og der brugtes ikke mindre end
1300 Kr. aarligt til Aftensmad, noget der ikke kunde forsvares, da Lovenes § 1
stadig sagde, at Selskabets Formaal væsentlig var videnskabeligt og ikke
udtalte sig om Aftensmad. Det endte da ogsaa med, at Aftensmaden for
Selskabets Regning blev afskaffet, navnlig fordi det blev paavist, at Biblioteket
havde Betingelser for at blive et Centralbibliotek og godt kunde bruge de
Penge, der kunde indvindes.
Man havde levet lykkeligt og roligt i Lokalerne paa Kongens Nytorv og
Selskabet var vokset op til at blive en Sammenslutning, der omfattede omkring
Halvdelen af Hovedstadens Læger. Stuerne var dog tilstrækkelige til det
daglige Liv, selv til den ikke ringe Tilstrømning i Middagstimerne mellem
2 og 5. Man havde derfor forlænget Lejemaalet paa en halv Snes Aar og ingen
tænkte mere paa Byggesag eller eget Hus, da der i 1907 pludselig viste sig en
Mulighed for at faa de gamle Tanker ført ud i Livet. Man maatte i en
Fart nedsætte et Udvalg, der atter delte sig i to Dele og disse fik til Opgave at