250 / 290
243
afholde Ekstramøder, paa hvilke man hyldede Nobelpræmietagerne,
H. Noguchi
og
A. Richet,
der befandt sig paa Gennemrejse fra Festlighederne i Stockholm.
Senere saa man
R. Båråny
og selvfølgelig
A. Krogh
som Foredragsholdere.
Da
S. Monrad
i 1914 tiltraadte som Formand var Verdenskrigen i fuld
Gang og Møderne prægedes af den mørke Stemning fra Augustdagene. Al
Forbindelse med de store Kulturcentra var afbrudt, men deri laa netop en
Opfordring til at forsøge paa at hævde sig nationalt, og denne Tanke kom
frem mange Gange senere. Det blev sikkert ikke nogen Sæson, der var ringere
end de tidligere, men Krigen sporedes dog overalt og i alt, og der indtraadte
det mærkelige, at Lokalerne, selv i de tidlige Morgentimer, søgtes af Med
lemmerne, der ønskede at se de sidste Aviser, inden de drog ud i den daglige
Gærning. Foreløbig føltes dog selve Krigstilstanden ikke videre stærkt, men
snart begyndte Indskrænkningerne i Brændsel og Belysning og Udgifterne
steg, saa at de økonomiske Vanskeligheder ikke blev ubetydelige.
I
det Hele voldte de indre Forhold store Vanskeligheder, idet man efter-
haanden var bleven ret utilfreds med Lokalerne, ikke mindst fordi man ikke
kunde faa Lejemaalet fornyet og derfor saa sig henvist til at skaffe sig et nyt
Opholdssted paa et Tidspunkt, hvor intet var at faa og hvor det var umuligt
at bygge, selv om man kunde have skaffet de nødvendige Penge. En anden
Opgave, at skaffe en Fond til repræsentative Udgifter ved internationale
Kongresser, maatte ganske lægges til Side. Det var jo ogsaa indtil videre
mindre væsentligt end Lokalespørgsmaalet.
Der var en Mulighed for, at man kunde have faaet Husrum i Kredit
foreningens nye Bygning, men Huslejen overskred langt, hvad man kunde
give. Senere, i
1915,
forelaa der Forslag om, at Medicinsk Selskab skulde være
med at bygge Huset for Kunst og Videnskab, der skulde rejses af nogle
Foreninger, men Muserne tav stille, som altid, naar Krigsluren gjalder og
Sagen løb ud i Sandet, og endelig var der et Tilbud fra Arbejderforeningen af
1860
om at leje
2den
og
3die
Sal i Foreningens Ejendom, Nørrevold
92,
der
skulde ombygges. Dette var i forskellige Henseender gunstigt, men kom
pliceredes ved, at Studenterforeningen pludseligt fandt paa at forlange en ikke
ubetydelig Erstatning, hvis Selskabet vilde flytte bort, inden Lejemaalets
Udløb, Oktober
1920.
Man nedsatte nu et Huslejlighedsudvalg, for at det kunde
træde i Virksomhed, naar det rette Øjeblik kom. Arbejderforeningen trak sig
ogsaa foreløbig noget tilbage, idet dets Byggeplaner blev udskudt et Aar paa
Grund af Prisstigningen, men Forslaget fremsattes igen i Januar
1916,
men
blev forkastet, skønt Arbejderforeningen havde vist Selskabet meget betydelig
Imødekommenhed. Det paalagdes derimod Bestyrelsen at forhøje Kontingentet
for de ældre Medlemmer og at foranstalte en frivillig Indsamling til
Byggefondet.
Foreløbig kom dog denne ikke i Stand, men da
E. Schmiegelow
i Efter-
aaret 1916 tiltraadte som Formand, var det lykkedes ham i Løbet af kort Tid
16
*