249 / 290
242
Blev det end større Lokaler, man fik i Studenterforeningen og kom navnlig
Biblioteket til at indtage et meget imponerende Rum, saa var dog de store
Stuer med den mægtige Loftshøjde ikke skikket til at blive et Hjem i den
Grad som de gamle havde været. Men Plads havde man faaet, en Stue, den
gule, til hvilken Arkitekt
Henningsen
havde tegnet Møblementet, var endda
saa stor, at den kunde bruges til mindre Møder. Foredragssalen var ogsaa
bedre og bekvemmere. Standards Sal havde lidt under en altfor pragtfuld
Belysning og en daarlig Akustik. I den nye Sal fik man snart at vide, hvad
en saa levende Nabo som Studenterforeningen betød, og mangt et Foredrag
led under Musiken fra Selskabslokalerne. Paa Kongens Nytorv havde Handels-
og Kontoristforeningen været en overmaade stilfærdig Nabo og det var kun
hændet en eneste Gang, at det sædvanlige Tirsdagsmøde var blevet afholdt
i de i Sandhed festlige Dekorationer, der var efterladt fra den foregaaende
Dag, Fastelavnsmandagen. Til daglig var Dekorationen smagfuld og jævn,
det meste der var ofret paa Udsmykningen var et Par Malerier i Lunetteme.
Det ene forestillede efter
O. Wanschers
Udsagn den i Sommerbukser klædte
Diana paa Jagt.
Alt lod til at være saare vel efter Overflytningen, men en vis Utilfredshed
ulmede dog, og
Ch. Mourier
gjorde sig til Talsmand for den, nærmest ud fra
den Anskuelse, at Selskabet var en i flere Henseender utilfredsstillende
Blanding af en Klub og en videnskabelig Forening.
K. K. K. Lundsgaard
hørte
ogsaa til Oppositionen men med en langt bedre Begrundelse. Han saa nemlig
en Fare for Selskabet i de talrige Specialistforeninger, der efterhaanden havde
dannet sig og som betød, at en Mængde Forhandlingsmateriale blev und
draget Selskabet. Han foreslog derfor at disse Specialistforeninger skulde
knyttes til Medicinsk Selskab i Form af Sektioner, saaledes som man havde
gjort det i Almånna Svenska Låkaresållskapet. Hver af disse Sektioner skulde
en Gang aarligt lade afholde Foredrag over Emner, som i særlig Grad maatte
antages at have Betydning for en større Kreds. Lundsgaard foreslog tillige,
at der nedsattes et Udvalg til at udarbejde nærmere Forslag, saa at den
endelige Beslutning om Ændringerne kunde vedtages paa Generalforsamlingen
i 1912. Paa denne fremlagdes et udførligt Forslag til Forandringer i Selskabets
Vedtægter, og i dettes § 4 var optaget en Del Bestemmelser vedrørende det
nærmere Samarbejde med Specialistforeningeme. Hver af disse skulde lade en
Repræsentant tiltræde et Udvalg, der skulde forberede Diskussionerne. Nogen
Dannelse af Sektioner blev der ikke Tale om, men man aabnede gensidigt
Dørene for hvem, der ønskede at deltage i Møderne. Da den næste Sæson
begyndte forelaa der Tilbud om Samarbejde fra ikke mindre end 10 Specialist
foreninger og 26. November 1912 afholdtes det første Fællesmøde. Ganske
naturligt blev det Ophthalmologerne, der lagde for.
Fællesmøderne blev dog ikke de eneste Møder, der afveg fra hvad man
i saa mange Aar havde været vant til. Aar 1913 maatte man saaledes to Gange