Previous Page  249 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 290 Next Page
Page Background

242

Blev det end større Lokaler, man fik i Studenterforeningen og kom navnlig

Biblioteket til at indtage et meget imponerende Rum, saa var dog de store

Stuer med den mægtige Loftshøjde ikke skikket til at blive et Hjem i den

Grad som de gamle havde været. Men Plads havde man faaet, en Stue, den

gule, til hvilken Arkitekt

Henningsen

havde tegnet Møblementet, var endda

saa stor, at den kunde bruges til mindre Møder. Foredragssalen var ogsaa

bedre og bekvemmere. Standards Sal havde lidt under en altfor pragtfuld

Belysning og en daarlig Akustik. I den nye Sal fik man snart at vide, hvad

en saa levende Nabo som Studenterforeningen betød, og mangt et Foredrag

led under Musiken fra Selskabslokalerne. Paa Kongens Nytorv havde Handels-

og Kontoristforeningen været en overmaade stilfærdig Nabo og det var kun

hændet en eneste Gang, at det sædvanlige Tirsdagsmøde var blevet afholdt

i de i Sandhed festlige Dekorationer, der var efterladt fra den foregaaende

Dag, Fastelavnsmandagen. Til daglig var Dekorationen smagfuld og jævn,

det meste der var ofret paa Udsmykningen var et Par Malerier i Lunetteme.

Det ene forestillede efter

O. Wanschers

Udsagn den i Sommerbukser klædte

Diana paa Jagt.

Alt lod til at være saare vel efter Overflytningen, men en vis Utilfredshed

ulmede dog, og

Ch. Mourier

gjorde sig til Talsmand for den, nærmest ud fra

den Anskuelse, at Selskabet var en i flere Henseender utilfredsstillende

Blanding af en Klub og en videnskabelig Forening.

K. K. K. Lundsgaard

hørte

ogsaa til Oppositionen men med en langt bedre Begrundelse. Han saa nemlig

en Fare for Selskabet i de talrige Specialistforeninger, der efterhaanden havde

dannet sig og som betød, at en Mængde Forhandlingsmateriale blev und­

draget Selskabet. Han foreslog derfor at disse Specialistforeninger skulde

knyttes til Medicinsk Selskab i Form af Sektioner, saaledes som man havde

gjort det i Almånna Svenska Låkaresållskapet. Hver af disse Sektioner skulde

en Gang aarligt lade afholde Foredrag over Emner, som i særlig Grad maatte

antages at have Betydning for en større Kreds. Lundsgaard foreslog tillige,

at der nedsattes et Udvalg til at udarbejde nærmere Forslag, saa at den

endelige Beslutning om Ændringerne kunde vedtages paa Generalforsamlingen

i 1912. Paa denne fremlagdes et udførligt Forslag til Forandringer i Selskabets

Vedtægter, og i dettes § 4 var optaget en Del Bestemmelser vedrørende det

nærmere Samarbejde med Specialistforeningeme. Hver af disse skulde lade en

Repræsentant tiltræde et Udvalg, der skulde forberede Diskussionerne. Nogen

Dannelse af Sektioner blev der ikke Tale om, men man aabnede gensidigt

Dørene for hvem, der ønskede at deltage i Møderne. Da den næste Sæson

begyndte forelaa der Tilbud om Samarbejde fra ikke mindre end 10 Specialist­

foreninger og 26. November 1912 afholdtes det første Fællesmøde. Ganske

naturligt blev det Ophthalmologerne, der lagde for.

Fællesmøderne blev dog ikke de eneste Møder, der afveg fra hvad man

i saa mange Aar havde været vant til. Aar 1913 maatte man saaledes to Gange