242 / 290
Festen 14. Oktober 1842, da Selskabet fyldte 70 Aar, samt to nye for Lejlig
heden skrevne. Den første af de ældre var skrevet af ingen ringere end
A. Oehlenschlåger
og den lød:
Mel.: Min Doctor er en ærlig Mand etc.
Paa gamle Selskabs Fødselsdag
Vil vi fornøiet siunge;
Det skifted ofte Broderlag,
Steds ung igien med unge.
Endskiøndt det fylder nu Halvfierds,
Det smeltet blev af varigt Ærts
Og lader end, med Ungdomsbrag
Sit Kvad i Hallen tone.
Vel see vi aldrig
Dem
igien
Som først det forestode;
Dog lever Navnet
Callisen
Dog lever Navnet
Tode
Med sielden Kundskab og Forstand —
Alvorlig Mand — og munter Mand —
Og Ære for sit Fædreland;
Hygæas Sønner gode!
Ei fandtes end de Livets Frøe,
Som Alderen fordreve;
En Doctor selv engang maa døe,
Han kan ei altid leve;
Vor
Herholdt
og vor
Saxtorph
kiær
For tidligt dog vi savned Jer;
Men broderligt I mindes her,
I Hiertet end I leve!
Vort Selskab herligt du bestaae,
Skiønt dine Dage glide,
Til selve Tidens Haar bli’er graa,
Og Sommerens bli’er hvide.
Nu med en god Samvittighed
Kan vi tilbords os sætte ned;
Den Kval, hvoraf Forfædre leed,
Skal Nutid meer ei lide.
Nu svækkes ikke meer Natur,
Ved Blodet af at tappe;
Og selve Gudernes Merkur
Vi ei saa meget klappe;
Vel var der dem, der atter fik
Til Ære bragt lidt Arsenik;
Men helst vi skiænke Sundhedsdrik,
Og vi paa Livet lappe.
Sært skifted ofte Medicin,
Dog ikke her i Landet;
Først var det bare Brændeviin
Saa blev det bare Vandet;
For Fylderi vel blev man fri,
Men ak! — ved Homoopathie.
Ei, Brødre! foretrække vi
Det ene for det andet.
Nei Dødens grumme Majestæt
Skal Overhaand ei tage;
Ved sunde Raad, ved sund Diæt
Bedst holdes han tilbage.
Vor Kunst! din Fremgang fik Beviis:
Nu komme Folk i Paradis
Bedækket først af Vintrens lis.
Sig Døden maa beklage!
Men Brødre! hvad Diæt angaar,
Og slige gode Skikke,
Saa — det sig af sig selv forstaaer —
Til
Fester
due de ikke;
Vor Æskulap paa slig en Dag
Slaaer paa sin Farbroer aldrig Vrag.
Smil, Bacchus! i vort Broderlag
Vor egen Skaal vi drikke!
De øvrige Sange skal ikke aftrykkes her; de fordrer delvis en Kommentar,
som Pladsen ikke tillader. Alt i Alt havde man tilbragt en fornøjelig Aften.
Fra den første Dag Lokalet blev aabnet, blev det ikke blot et Klublokale,
men ogsaa et Hjem. Dertil bidrog meget, at man i Fru
C. Thomsen
havde
faaet en fortræffelig Husmoder, der hurtig fandt sig til Rette mellem Med
lemmerne. Valget havde været svært; paa et Avertissement i Dagspressen om
et kvindeligt Opsyn (Tjeneren, der saa ofte var bleven diskuteret, havde man