239 / 290
232
fordrede ogsaa en Kontigentforhøjelse til 20 Kr., og paa den saa man ikke
med velvillige Øjne.
En Ting ordnedes dog, idet Læsestuen gik over i Medicinsk Selskabs Eje
og der vedtoges at
1. det medicinske Selskab forpligtede sig til at yde passende Lokale med
Plads for tilhørende Haandbibliotek og de periodiske Tidsskrifter,
2. at samme Selskab forpligtede sig til at opretholde denne Læsestue, til at
sørge for at den blev tilgængelig den største Del af Dagen og i hvert Fald
om Aftenen Kl. 7—10, til at indrette fornødent Tilsyn med de til Læsestuen
laante og de den tilhørende Bøger og Tidsskrifter og til i Tilfælde af at
nogen Bog eller Tidsskrift maatte bortkomme at yde fuld Erstatning.
3. at Selskabet uden Vederlag modtog Læseforeningens Haandbibliotek og
dens Inventar af Skabe og Reoler.
4. at Selskabet fik fuld Raadighed over den lille Sum af 100—150 Kr., som
ved Udgangen af
1
. Kvartall890 vilde findes i Behold i Foreningens Kasse,
5. at Selskabet overtog de Subskriptioner paa Tidsskrifter og andre perio
diske Skrifter som Læseforeningen nu holder, dels alene, dels i Forening
med det store kgl. Bibliotek. (Udgiften hertil sættes til 74 Kr. 50 Øre
aarligt).
Det passende Lokale til Læsestuen fik man (1890) i Haandværker-
foreningen, Kronprinsensgade 7, hvor Selskabet holdt sine Møder. Man havde
der en ret god Forelæsningssal med en lille Forstue, der brugtes til Serveringen,
men Læsestuen var et usselt, mørkt Rum, som kun saare faa besøgte. Mange
vidste ikke en Gang hvor den var. I Slutningen af Oktober 1890 tiltraadte
H. Mygind
som Selskabets første Bibliotekar.
Meget mærkede man ikke til det staaende Udvalgs Virksomhed, vel mest
fordi der ikke var noget videre at henvise til det og det tjente vel egentlig
først sine Riddersporer i 1890, da Sagen om Flytningen af Frederiks Hospital
blev rejst.
Carl Lange
omtalte den i et Møde, paaviste den uhyre Betydning
som Flytningen, ikke mindst af Instituteme, vilde have for Lægernes Ud
dannelse og for Videnskaben, og mente at en Fællesudtalelse fra Lægestanden
som Helhed vilde have Betydning for Sagens Fremme. Han ønskede, at det
staaende Udvalg skulde sammentræde og fremlægge Forslag om en Udtalelse.
Han fandt straks kun ringe Støtte, fordi flere mente, at man egentlig intet
vidste om Regeringsforslaget og derfor ikke havde noget at drøfte, men Lange
førte sit Forslag igennem, og
1 1
. November 1890 forelaa Resultatet i Fonn
af en Udtalelse, i hvilken det sagdes:
Der er for os ingen Tvivl om, at det, med det Apparat, som staar til
det lægevidenskabelige Fakultets Raadighed, allerede nu er umuligt at