243 / 290
236
senere opgivet) var der kommet omkring 400 Billetter ind, men da Fru
Thomsen var den eneste, der havde kaldt sig »Madam« — alle de andre var
»Fruer«, — havde man taget hende, og nogen bedre kunde man ikke have
faaet. Hun delte sin Tid ligelig mellem at varte Medlemmerne op og at sy
Handsker i en lille mørk Bagstue. Lønnen var jo ikke særlig stor. Snart
standsede dog Symaskinen sin Gang for stedse, Klublivet tog til og Med
lemmerne lagde Beslag paa hele Fru Thomsens Tid. Men lige utrættelig var
hun altid og det var kun et ringe Afdrag paa Medlemmernes Taknemmelighed,
da der 4. Oktober 1921 udbetaltes hende en Jubilæumsgave paa ca. 2300 Kr.
Paa alle Punkter havde man haft Held med sig. Til Monteringen var kun
brugt 5384 Kr. af de bevilgede 6,000. Man havde faaet hyggelige og gode
Lokaler, hvor der i Middagsstunden var et stort Rykind. Selv Biblioteket, der
var installeret i en lille Stue til Gaarden, voksede og gik frem i Henseende
til Benyttelse. Der var kun et mørkt Punkt. Lokalerne var for smaa, allerede
i det andet Møde forelaa der et Forslag om at leje en Stue til. Den skulde
koste 600 Kr., men Alm. dansk Lægeforening vilde dække 100 Kr., Læge
foreningen for København og Omegn 150 Kr. af Lejen, mod at have Tilladelse
til at holde Møde der. Under disse Vilkaar var det naturligt at leje, Tilladelsen
blev givet paa en ekstraordinær Generalforsamling og der bevilgedes 2000 Kr.
til Monteringen.
Skønt Medicinsk Selskabs videnskabelige Formaal forlængst var fastslaaet
og pointeret gentagne Gange, skulde der dog gøres endnu et Forsøg paa at
blande faglige Forhold ind.
R. C. Lind
fremsatte nemlig 1897 et Forslag om,
at alle Læger i Hovedstaden og Omegn skulde være Medlemmer af Medicinsk
Selskab, af Alm. dansk Lægeforening og af Lægeforeningen for København
og Omegn og at de samtidig skulde have et Tidsskrift, i hvilket de nævnte
Foreninger, Stadslægen, Hospitalerne og Autoriteterne kunde indrykke Be
kendtgørelser. For Medicinsk Selskabs Vedkommende skulde disse væsentligst
bestaa i Forhandlingsgenstandene paa Møderne, saa at man nogenlunde kunde
vide, hvad der skulde diskuteres. Au toriteterne skulde derimod indrykke Op
lysninger om Epidemiers Forekomst, Foranstaltninger mod dem og lignende.
Forslaget blev stærkt angrebet, men
K. Faber
fremhævede, at det indeholdt
en rigtig Tanke, at Alm. dansk Lægeforening burde have sit eget Organ. Man
nedsatte — vel mest af Høflighedshensyn — et Udvalg til at tage sig af Sagen,
men dette aflagde aldrig nogen Beretning, skønt der flere Gange lystes efter
den. Forslaget døde da stille hen.
Generalforsamlingen April 1897, den første efter Indflytningen, fik Be
tydning indadtil og udadtil. Læsestueudvalget afløstes af et
Bogudvalg,
der
fik bestemte Regler for sin Virksomhed. Forandringen var dog ikke videre
stor. Læsestueudvalgets Medlemmer,
Jul. Petersen
og
Fr. Trier
forøgedes med
H. Mygind,
der havde ledet Indflytningen, men det af disse tre bestaaende
Bogudvalg blev suverænt paa sit Omraade. Formanden kunde dog være til