238 / 290
231
inkorporere og til at overdrage sin Formue til det medicinske Selskab. Der
fordredes dog stadig flere Penge. En Fest afholdt sammen med
Medicinsk
Forening
gav et Overskud paa noget over 2000 Kr. og en Ekstraindsamling
bragte Fonden op til 30—35,000 Kr. ved Nytaar 1890.
Selv om der i Byggesagen var Sammenhold nok, sporedes dog allerede
nu en tydelig Lyst til at nøjes med et lejet Lokale. Dette var kun en paakrævet
Nødhjælp, men Selskabets ydre Forhold var ogsaa i en sørgelig Forfatning.
Det, at man mødtes paa et offentligt Sted, havde medført, at man tog Møde-
aftenerne som en Adspredelse, som en Aften tilbragt ude. Møderne begyndte
med et ganske ringe Antal Medlemmer og sluttede for en fyldt Sal, og Fore
dragene blev stadig afbrudt af Medlemmernes højrøstede Konversation.
Selskabets Arkiv, der ogsaa omfattede det kongelige medicinske Selskabs
Arkivalier i deres Fuldstændighed, henstod for aabne og med aabne Døre i et
Taamurkammer paa Børnehospitalet, hvorimod Philiatriens Arkivsager laa
hos en tidligere Sekretær. Det var derfor langtfra uden Grund, at Formanden
R. Bergh
foreslog at samle det hele sammen og midlertidigt opbevare det paa
Universitetsbiblioteket indtil man fik sit eget Hus.
Selskabets Regnskabsvæsen var ogsaa meget mangelfuldt. Kassereren
kunde i Følge Lov og Sædvane skalte og valte som han vilde. Bergh foreslog
derfor nye Love og Vedtægter, der bl. a. skulde medføre at Forhandlingerne
skulde udgives, redigerede af en lønnet Sekretær, og at det staaende Udvalg
skulde erstattes med Specialudvalg. Lovændringerne forekom Medlemmerne
saa indgribende, at de mødtes med stor Modstand, idet man mente at se
Klublivet truet, og det fandt man burde ikke indskrænkes, selv om der gik
saa megen Mad med paa Møderne, at man var truet af Underbalance. Mindst
Sympati var der for det staaende Udvalg, der kun kom i Betragtning, naar
der skulde vælges Censorer, hvilket var sket to Gange i 1885 (Kirurgi- og
Fysiologi-Konkurrence), men i Virkeligheden var den eneste Rest, der var
tilbage fra Fortiden. Man nedsatte et 5 Mands Udvalg om Sagen, og da
Lovene med mindre Ændringer vedtoges paa Generalforsamlingen 26. April
1887 var det staaende Udvalg bibeholdt. Aaret efter var det første Bind For
handlinger udkommet og samtidig ændrede man Vedtægterne ved at sætte
bestemt Tid til Foredrag, Diskussion etc. Forhandlingernes Udgivelse maa
imidlertid have taget et for dybt Greb i Kassen for i 1888—89 søgte man
offentlig Understøttelse dertil, men den bevilgedes ikke.
Da Tivoli i 1890 var ved at rejse sin Facadebygning stilledes der Forslag
om at faa Lokaler i den. Byggeudvalget, der var suverænt i disse Sager,
tilbød at bidrage med 1000 Kr. aarligt af Renterne af Fonden. Men Forslaget
faldt. Flere fandt Stedet uheldigt, andre mente, at Lokalerne var ubrugelige,
da der ikke var Plads nok til større Møder, og da der manglede Garderobe.
Værst var naturligvis, at man vilde faa Restauratøren til Herre, og ham kunde
man ikke blive fri for, da der maatte lejes for flere Aar ad Gangen. Planen