KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

(hvad man flere Gange havde paatænkt at faa gjort), maatte udvides og bringes

i lidt mere tidssvarende Form. Disse Lovændringer maa have været en meget

indgribende Handling, for Overvejelserne desangaaende findes dels optagne

i de latinske Referater af Møderne, dels findes de indførte bagefter de haand-

skrevne Love i deres oprindelige Form, saaledes at der kun lades en halv

Side aaben til yderligere Underskrifter. Sagen behandledes i to Møder. Den

17. Januar 1778 samledes man under Moderatorernes Førerskab for at gen

nemlæse de gamle Love og man fandt dem i det hele ganske gode og brugelige.

Nogle Ting maatte man dog have ændret, og navnlig Æresmedlemmerne

var Selskabet en Torn i Øjet. Da enhver, der tog medicinsk Eksamen, avan

cerede til Æresmedlem, blev Resultatet at Æresmedlemmerne ganske kunde

faa Overhaand, uden at behøve at præstere noget som helst, navnlig hvis

Tilgangen af nye Medlemmer kun var ringe. Ankerne formede man høfligt

som en Forespørgsel til Selskabet, om hvorvidt de kommende

membra

honoraria

ikke skulde disputere med efter Tur og betale Kontingenter og

Mulkter ganske som de ordinære Medlemmer, endvidere om nogen kunde blive

membrum honorarium, førend han havde promoveret.

Den 24. Januar afholdtes en overordentlig Generalforsamling, hvor

Spørgsmaalene skulde besvares ved Stemmeflerhed. Man bar sig snildt ad, idet

m an »tvivlede om sin Evne« til at tvinge Æresmedlemmerne ind under Plig

ternes Aag og man vedtog derfor kun, at man fremtidigt ikke kunde blive

membrum honorarium uden at have promoveret. Af de øvrige seks Ting, man

diskuterede, var de fem af økonomisk Art. Det kneb stærkt med at faa Mulkter

og Kontingenter ind og mange stod i Restance. Kvæstor havde øjensynlig

lukket det ene Øje til, og nu var Filistrene over ham. Der blev forespurgt

»om ikke Selskabet blev fornøyet ved, at Moderatores skiftedes til maanedlig

at efterse Regnskabet, og passe paa, at Muleterne ere indkrævede og Lovene

efterlevede.«

Grund til Misfornøjelse var der. Det ses tydeligt af

Protocollum

quæstoris societatis exercitatoriæ medicæ Hauniensis,

der tillader en at følge

Medlemslisten fra Aar til Aar, og som bl. a. giver Oplysninger om de enkelte

Medlemmers Gæld til Selskabet. De fleste ha r taget sig den pekuniære Side

af Sagen let og betalt Mulkterne, naa r de kunde, og naa r de havde Lyst. Eks

empelvis var Kassebeholdningen 18. Maj 1776 37 Rigsdaler 1 Mark og 14

Skilling, men samtidig skyldte Medlemmerne Kassen 32 Rigsdaler 3 Mark

og 2 Skilling. Januar 1777 var Tallene 25 Rigsdaler 2 Mark og 2 Skilling i

Kassen og en udestaaende Fordring paa Medlemmerne paa 58 Rigsdaler 5 Mark

og 14 Skilling.

Miséren blev altsaa forelagt Generalforsamlingen, der jo blandt andre

ogsaa bestod af alle de skyldige. Den vedtog da ogsaa — hvad der ikke

vækker Forundring — at alt skulde blive ved det gamle, baade med Mulk-

ternes Inddrivelse, med Regnskabseftersynet og med Lovenes Efterlevelse.