KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

blev forøvrigt aldrig endelig vedtaget, de to Forslag figurerer Side om Side

i Udkastet. Tidsskriftet var bestemt til at optage de nævnte oversatte Artikler,

men disse skulde indgaa anonymt i det, og hvert Afsnit skulde betegnes

med et Bogstav eller et Mærke efter hver enkelt Forfatters Valg. Særkendet

skulde indføres i Protokollen »til aarlig Brug«, og skulde det »bemærkes at

nogen udenfor Selskabet kiendte Navnet efter Bogstavet, hvilket Selskabets

Medlemmer for fremede bør aldtid fortie, da staar det vedkommende frit

for at forandre Bogstavet en Andengang, naar dette alleene tilkiendegives

Selskabet og indføres i Protokollen.«

Tidsskriftet ha r uden al Tvivl været ment som et Forsøg paa at trænge de

Todeske Publikationer ud, men det lykkedes ikke. De havde jo den Form,

som Tiden ønskede, og i hvor høj Grad Tode havde forstaaet at finde det

rigtige, kan ses af, at der til ovenstaaende Lovparagraf blev bragt en Slutning

i Forslag. Den gik ud paa, at det »for at ziire disse Samlinger og fornøje

Læserne« ved Bogens Slutning skulde anføres »hvad betydeligt medicinsk

Nyt og nytte Anecdoter Medicinen andgaaende forefalde og tiene Publicum

til Oplysning«. I Virkeligheden ganske det samme som Tode bød paa. Hele

Tidsskriftssagen løb imidlertid ud i Sandet. I de haandskrevne Love findes

intet om den og noget Skrift med de anførte Navne er ikke kendt.

Medlemmerne var tre Slags, nemlig

ordentlige

5: Licentiater og studiosi

medicinæ et chirurgiæ fra Københavns Universitet, desuden

overordentlige,

Licentiater og eksaminerede Medici og Chirurgi og endelig

Æresmedlem

mer,

der skulde være promoverede Doctores medicinæ eller andre »anseelige

Mænd, som er beredvillige til at bidrage til Selskabets Hensigter og til at

udbrede dets Agtelse og Fremgang«.

Blandt disse Medlemmer valgtes Embedsmændene, som var en Præses,

to Moderatorer, tre Dekaner og en Sekretær. Oprindelig var det ogsaa fore-

slaaet (A. 277) at vælge »et Bud som Oppasser ved Selskabets Forretninger«

blandt de ordinære Medlemmer, men denne Embedsmand naaede ikke ud

over Forslagsstadiet. Man ha r øjensynlig haft et Indtryk af, at han ikke

passede blandt de andre lærde Herrer.

Optagelse af et Medlem fandt Sted paa et Møde, efter at vedkommende

var bragt i Forslag paa det foregaaende. Æresmedlemmerne valgtes med 2/3

Stemmeflerhed, de ordentlige derimod med simpel Majoritet. Var denne Af

stemning faldet gunstigt ud, var m an

admitteret

og man fik derefter skriftligt

tilmeldt af Præses og Sekretær, at man inden Optagelsen havde at indsende

en Afhanding, der kunde fylde et Ark, til Bedømmelse af Moderatorerne.

Fandtes den værdig til Trykning, fulgte Optagelsen som Medlem umiddelbart

efter. Lovene blev læst op for den paagældende, som maatte underskrive

dem og betale Indtrædelsesafgiften. Saa var Sagen i Orden.

Æresmedlemmerne slap naturligvis betydelig lettere ind; efter Valget

underskrev de Lovene, og saa var det forbi. I det mindste tilsyneladende, ti