43 / 290
IV.
SOC I ETAS P H I L I A T R I CA
(DET LÆGEKYNDIGE SELSKAB. — DIE ARZNEIKUNDIGE GESELLSCHAFT)
1787 — 1791
S
TIFTELSEN
af det Saxtorphske Selskab ha r sikkert forvoldt Tode en stor
Ærgrelse, ikke m indst fordi det paa visse Punkter var rettet direkte
imod ham og fordi det var opstaaet som Resultat af en Strid, om hvilken
vi dog nu intet véd. Den omtales ikke hos Saxtorphs Biografer, selv synes han
ikke at have skrevet noget, der kunde antyde, hvad der var sket, og Tode
omtaler heller ikke, hvad der var gaaet for sig. Han skriver da ogsaa kun
derom: »Naar Lægevidenskabens Dyrkere befeide hinanden, saa lader det
ligesom, naar den blonde Pige ikke kan lide sine Søstre, fordi den ene er
kastaniebrun og den anden sort. De kunde jo være saare smukke og gode,
skiønt Peder holder meere af een og Povel af en anden« (1). Dette giver
jo ingen Oplysning, men at han har følt Oprettelsen af
Societas disputatoria
medica
som en grov Tilsidesættelse ses af, at han ironisk skriver, at »man
ha r haft den Godhed at ikke ville bebyrde mig eller Justitsraad
Callisen
med nogen Deeltagning i sammes Bestyrelse«. At han endnu kunde føre
Krig, skulde han snart vise. Han var, som han selv skriver, hverken læns
paa Kræfter eller Iver, og man kunde rolig tilføje, hverken Næb eller Kløer
var sløvede paa ham. Han tager da ogsaa straks Handsken op, og den 2. Maj
1787 stifter han et nyt Disputereselskab under Navn af
Societas philiatrica,
det lægekyndige Selskab
eller
Die arzeneykundige Gesellschaft.
Det var en Forening, der var beregnet paa at slaa det Saxtorphske Selskab
af Marken, og derfor rejstes det ogsaa paa den bredest mulige Grundvold.
Det optog nemlig ikke alene Medicinere og Kirurger, men tillige Farmacevter
og desuden »alle iibrige nahe und entfernte Kunstverwandte«, med andre
Ord, det optog alle og enhver, der havde blot nogen Interesse for medicinske
Emner og Lægekunst.
Man disputerede paa Dansk, Tysk eller Latin, som man havde Lyst til.
Der skulde altid være tre Disputatser at argumentere imod og den ene skulde