KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

naar Lovene omtaler Æresmedlemmets Stilling, føjes det til, at det stod ham

frit for at erlægge en Douceur i Kassen, ligesom han lyster; og skal i saa

Fald hans Navn ey alleene anføres iblandt Æres- eller de overordentlige

Medlemmers Antal, men endog iblandt

Benefactores Societatis.

Embedsmændene valgtes paa Stiftelsesdagen, naar ikke en eller anden

døde eller traadte ud af Selskabet. Afgik Præses i Utide indtraadte et Æ res

medlem i hans Sted, og dette fungerede saa Aaret ud, hvorefter man skred

til nyt Valg. Moderatorerne valgtes blandt Æresmedlemmerne, hvorimod

Dekaner og Sekretæren blandt de ordinære Medlemmer, men særlig blandt

Licentiaterne.

Disputationerne gik efter Tur; 4 Uger før de holdtes, indsendtes Afhand

lingerne til Præses og derefter til den Moderator, der skulde forsvare dem.

Forfatteren skulde ogsaa med Moderators Hjælp besørge Afhandlingen trykt

og indbundet, saa at den i færdig Stand kunde overleveres Opponenterne og

Mp.dlp.m m

p.mp.

ved det næstforegaaende Møde før Disputationsaftenen. Hvis

Afhandlingen indeholdt noget fornærmeligt mod Enkeltperson eller mod Stan

den — det var altsaa muligt! — skulde Moderator forbyde dens Fremkomst.

De ordinære Medlemmer skiftedes til at være Opponenter; hver Gang beskik

kedes en ældre og en yngre dertil. De maatte fremsætte et eller to Argumenter,

og derpaa inviteredes ex auditorio.

Reglerne for selve Disputationen, der skulde vare to Timer, var i det hele

og store de samme, som man kender fra Todes Selskaber, dog kunde Æ res

medlemmerne indtræde i Moderators Sted som Præses, og vilde ingen, maatte

en Decanus træde til. Til Handlingen havde Forfatteren Lov at indbyde en

Ven, der kunde opponere ex auditorio. Gennem alle de talrige Bestemmelser,

der her kun er kort refererede, gaar en Bestræbelse for at gøre Handlingen

lidt stilfuld og højtidelig. Derfor indledede Forfatteren den ogsaa med en kort

passende Tale og han inviterede selv sine Opponenter og naar Disputationen

var endt »gjorde han ved en kort Tale

gratiarum actio

«.

Præses

var Selskabets Bestyrer. Han paasaa, at der var Orden og at

Selskabets Hensigt paa det nøjeste fulgtes og befordredes. Sammen med Mo

deratorerne havde han Eneret til at foreslaa Æres-Medlemmer, han kon

trollerede Regnskaberne, havde Kassen og dens Nøgle i Forvaring, eftersaa

at Protokollerne var ordentligt førte og han bevarede Selskabets Segl. Han

var forpligtet til at være til Stede ved Møde-Aftenerne, kunde indkalde til

ekstraordinære Møder og kunde anvise Penge til Udbetaling.

Moderatorerne,

blandt hvilke Præses regnedes for at være den første,

skulde efter Tur præsidere ved Møderne og desuden

deliberere

med de arbej

dende Medlemmer. Naar der inviteredes ex auditorio, var det Selskabet kært,

at de Moderatorer, som ikke præsiderede, beærede den disputerende med

Objectioner. Dette gjaldt forøvrigt ogsaa Æresmedlemmer, ekstraordinære

Medlemmer og Gæster. Den Moderator, som skulde

forsvare Afhandlingen,