KøbenhavnskeMedicinskeSelskaber

skulde gennemlæse den i Manuskript og rette Fejlene i den. Han skulde

hjælpe til ved Korrekturen og paase, at Afhandlingen kom i en værdig Form

til at trykkes. Naar en Disputation havde fundet Sted skulde samtlige Mo-

deratorer den følgende Mødeaften bedømme baade den og de af Opponenterne

fremsatte Argumenter, »for desto tydeligere at udvikle Sandheden, som under

Disputeringen ikke sjælden skiules eller forvildes.«

Dekanerne

kunde i visse Tilfælde, som ovenfor nævnt, træde i Modera

torernes Sted, de skulde efter Tur overvære Møderne og de skulde indtræde

i Defensors Sted, naar denne fik Forfald. De holdt Festtalen ved Selskabets

aarlige Stiftelsesfest, desuden paa Kongens Fødselsdag og naar Embeds

mændene indsattes. Dekanus indkrævede Kontingenterne og afleverede dem

til Sekretæren, hvis Virksomhed han kontrollerede, han indsamlede Opponen

ternes skriftlige Argumenter og gav Moderatorerne dem; endvidere ledede

han Afstemningerne og offentliggjorde Resultatet. Hele Mulktsystemet — op

retholdt som hos Tode — var ogsaa underlagt ham.

Sekretæren

førte Protokollen over Forhandlingerne, over Udgift og Ind

tægt, desuden en Medlemsliste og en Fortegnelse over indkomne Bøger og

andre Tryksager. Desuden var han, hvad man nu til Dags vilde kalde Kasserer

og Inspektør, afholdt de løbende Udgifter og lignende og var i Besiddelse af

den anden Nøgle til Selskabets Kasse. Restancelisten skulde han hænge op,

»naar det behøves«.

Medens hele dette System af Embedsmænd og navnlig deres Pligter i det

Saxtorphske Selskab er langt mere vidtløftigt end i de Foreninger, som Tode

havde stiftet, følger man ved Afstemningerne ganske det Todeske Dobbelt

system med de underskrevne Stemmesedler og Balloteringen, idet det første

kun anvendes ved Valg af Embedsmænd, det sidste ved alle andre Valg.

I Indtrædelsesafgift betaltes 2 Rigsdaler, til Gengæld var den ugentlige

Afgift kun 4 Skilling. Det var jo ikke Penge, man kunde komme ret langt

med og Paragraf LIV indeholder da ogsaa en meget fornuftig Bestemmelse

om, at indtil Selskabet havde antaget fast Form, maatte de ordinære Udgifter

afholdes ved Sammenskud fra Medlemmerne, og man taler i denne Sammen

hæng om, at Selskabet endnu ikke ejer nogen fast Fond. Nogen nærmere

Besked om en saadan faar man ikke, men Selskabets Mulktsystem var lige

saa forgrenet som det, man kender fra de Todeske Selskaber, og Mulkter og

Kontingent indgik i den fælles Kasse.

Det ovenstaaende vil vise, at man ha r haft meget svært ved at komme

ud over den en Gang givne Ramme for Tidens medicinske Selskaber, og at

man — efter vor Tids Skøn — ikke altid ha r været lige heldig med Formu

leringen af Lovens Ord. Hvad vi nu samler i Vedtægter og kollegiale Be

stemmelser blandes med klare Paabud og med Henstillinger, som man kunde

lade være at følge, hvis man vilde, som f. Eks. den snurrige Bestemmelse

om Doucøren. Men i det hele og store peger disse Love ud mod større