44 / 290
40
være paa Latin. Forfatteren skulde holde ud, saalænge der var nogen, der
vilde opponere »selv om det varede flere Onsdage i Træk« (2).
De forskellige Fag regnedes for lige gode. Rangen var bestemt efter det
Tidspunkt, da m an traadte ind, og Formaalet var at bevare den Ensartethed
og Enighed, der var til lige stor Gavn for Videnskaben og for Fædrelandet,
at opmuntre de studerende til at søge det sande og til at regne større Duelig
hed for det eneste gyldige Fortrin.
Tode var Selskabets Formand og Leder og han bad alle veltænkende
være med, hvis de ønskede Harmonien mellem de tre Fag, Medicinen, K irur
gien og Farmacien, fremmet. »Fordi nogle nulevende Mænd have haft en
Feide, bør ikke Efterkommerne ogsaa adskilles og vedligeholde Partiaanden«.
Ogsaa denne Gang fik Tode Heldet med sig. Den 21. Jun i 1787, altsaa halv
anden Maaned efter at Selskabet var blevet stiftet, var Medlemsantallet
naaet op til 59.
Todes Skildring af Selskabets Oprettelse (3) lyder næsten som et Opraab,
og det ender med en Anmodning om at Publikum vil subskribere paa de af
Selskabet udgivne Skrifter. Dyre var de ikke; m an fik dem for 2 Skilling
Halvarket. Disse Smaaskrifter er ogsaa det eneste, som Selskabet ha r efter
ladt sig. Love, Forhandlingsprotokol m. m. synes ikke at eksistere i vore
Dage, men af et lille Bind Disputatser, der er bevarede i det kongelige Bi
bliotek (4) og nogle enkelte, som Universitetets Bibliotek ejer ser man, at
Selskabet i sin korte Levetid dog naaede at faa udført et ret anseligt Arbejde.
Det er ogsaa muligt ved Hjælp af disse Smaahefter at slaa fast, at Selskabet
endnu var i Live i 1791. Men efter den Tid forsvinder alle Spor og hvornaar
dets Opløsning er indtraadt kan ikke konstateres.