51 / 290
46
Præses
ledede Møderne, overvaagede Stemmeafgivningen og passede
Protokollen.
Vicepræses
kunde erstatte ham, men virkede mest som Kasserer
og indkrævede derfor Kontingenterne og Bøderne, afholdt de paaløbne Ud
gifter og førte Regnskabet, som fremlagdes hvert Fjerdingaar. Selskabets
Udgifter fordeltes paa de ordinære Medlemmer.
Sekretæren
førte Protokollen
over Selskabets Foretagender og Beslutninger og oplæste den ved det følgende
Møde, sammen med de Betænkninger, der knyttedes til de cirkulerende
Skrifter, som han modtog, naar de indsendtes.
Møderne var dels private, dels offentlige. De første var hvad vi nu til
Dags kalder Bestyrelsesmøder. Paa disse voteredes om nye Medlemmers Op
tagelse eller om de blot skulde indbydes til at indtræde, og de indre Anlig
gender afgjordes. Mærkelig nok fremlagdes de indgaaede Regninger paa disse
Møder, fra hvilke Æresmedlemmerne, med Undtagelse af Præses, var ude
lukkede, medens alle ordinære Medlemmer skulde være til Stede.
De sidste — de offentlige — Møder holdtes en Gang ugentlig, de aabnedes
af Præses, der lod Sekretæren oplæse Protokollen over det forrige Møde.
Derpaa oplæstes de indkomne Skrifter enten af Forfatteren eller af Sekre
tæren, hvorpaa denne sidste læste Bemærkningerne til de cirkulerende Skrifter
op, eller hvis Medlemmerne ikke havde indsendt saadanne, foreslog Præses
et Emne til Diskussion. Dette fandt dog kun Sted, hvis intet af de ordentlige
Medlemmer havde noget at foredrage. De korresponderende Medlemmer
kunde, som nævnt, kun tale efter Opfordring og de permissi, der havde noget
paa Hjærte maatte først melde det til Præses, der da forelagde det for Fo r
samlingen, som afgjorde, om Vedkommende skulde have Lov at komme
frem med det eller om det skulde opsættes til en anden Gang. Præses sluttede
af med at oplæse Dagsordenen for det næste Møde og med lejlighedsvis at
»advare« Medlemmerne, naar der skulde holdes Privatforsamling.
Lovmæssigt forbudt var det, at tale om andet end de foreliggende Sager
og der maatte kun tales Dansk, omend Afhandlingerne oplæstes i det Sprog,
som de, var skrevet i. De Medlemmer, der ikke forstod Dansk, maatte tale
deres Modersmaal og fik da Svar i det samme Sprog. Møderne maatte ikke
vare udover to Timer.
Afhandlingerne dannede Grundlaget for Selskabets Virksomhed. Man saa
helst at de var paa Latin, men Dansk og Tysk kunde ogsaa benyttes. Latinen
var dog saa væsentlig, at Medlemmernes Skrifter blev oversat til dette Sprog,
inden de blev optaget i Selskabets Samlinger. Dette besørgede Oversættelsen,
naa r Forfatteren ikke selv vilde; kun permissi maatte selv afholde
Bekostningerne.
Kun de Afhandlinger, som Æresmedlemmerne indsendte, undgik Kritik.
De oplæstes og kunde derefter trykkes, hvis Forfatteren tillod det. De ordi
nære Medlemmers aarlige Afhandlinger oplæstes paa de offentlige Møder og
gik derefter i Cirkulation, for at enhver kunde tilføje sine Bemærkninger,